Nyt udviklingsforlig svækker bekæmpelse af ulighed

Regeringen og forligspartierne fremlægger i dag et forlig om en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi. Forliget sætter dansk egeninteresse, vækst og frihandel, militær- og sikkerhedshensyn samt tilbagesendelse af migranter i forgrunden. Det er et udtryk for en helt forkert retning i dansk udviklingspolitik ifølge Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl.

“Forligets fundament er dansk egeninteresse, vækst og frihandel. Det er både egoistisk og bagudskuende, og det er helt forkerte værktøjer i en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed og fattigdom,” siger han

Aftalen satser på det private erhvervsliv frem for NGO’er, som har mange års erfaring med udviklingsarbejde. Det øger mulighederne for frihandel og privatisering, men den løsning er bare mere af det, som ikke virker ifølge Christian Juhl. Han mener, at det er helt forkert at give verden mere af den medicin, som er skyld i de globale problemer med ulighed.

”Det er logik for burhøns, at dansk udviklingspolitik ikke skal give verden mere af den medicin, der har skabt problemerne. Nedskæringspolitikken efter finanskrisen har vist os, at frihandel, vækst og privatisering hverken skaber mindre ulighed eller mere fred og demokrati,” siger han.

De 8 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget som de fattigste 50 %, viser en rapport fra NGO’en Oxfam, som kom frem i den her uge. Derfor skal ulighedsbekæmpelse være helt i front i dansk udviklingspolitik, og det er det ikke i den nye strategi ifølge Christian Juhl.

”Ulighedsbekæmpelse skal være i front, når 8 mennesker ejer det samme som 3,6 milliarder. Vi kæmpede ordet ulighed ind i strategien, og det er fint, men det kommer ikke til at spille nogen rolle. Jeg ville ønske, jeg kunne juble over strategien, men når regeringen har valgt virksomheder og EU frem for at støtte civilsamfundet og FN, så er der ikke meget at råbe hurra for,” siger han.

Alle nyheder

Enhedslisten arbejder hver dag på at trække dansk politik i en mere solidarisk retning. Til det har vi brug for din hjælp.

Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer