ATP skal ikke styres af skattefusker

Den 2. februar har Enhedslisten indkaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i samråd om ansættelsen af Christian Hyldahl som ny direktør i ATP. Hyldahl er et kontroversielt valg som ny direktør for ATP, idet han i sin tidligere stilling som chef for Nordea Markets var ansvarlig for en manøvre, hvor man forsøgte at få udbetalt en kvart milliard kr. i uretmæssig udbytteskat fra Schweiz. Nordea blev dømt for skattesnyd ved den schweiziske domstol. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen mener ikke, at man er værdig til at stå i spidsen for ATP, når man tidligere har været involveret i skattefusk.

Enhedslistens Arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, siger:

– Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man som Christian Hyldahl kan være involveret i systematisk skattefusk, og så uden problemer blive hyret til en topstilling i ATP. Ministeren skal svare på, om han synes det er i orden. Ministeren skal også svare på, om det er godt for lønmodtagernes og samfundets tillid til ATP. ATP skal jo varetage lønmodtagernes surt sammensparede skillinger efter de højeste moralske og etiske standarder.

 

– Problemet er jo, at ATPs´bestyrelse åbenbart ikke har nogen problemer med at ansætte Chr. Hyldahl på trods af hans aktive forsvar for Nordeas skattefusk. ATP´s bestyrelsesformand mener oven i købet, at Chr. Hyldahl besidder det fornødne ”moralske kompas” til at stå for ATPs investeringer. Hvad synes ministeren om den udmelding? Det kan jo kun opfattes som om, ATP blåstempler Nordeas og Chr. Hyldahls ulovligheder?

 

– ATP´s beslutning om at ansætte Chr. Hyldahl rejser berettiget tvivl om, hvilke standarder ATP investerer efter. Det er desværre ikke første gang. Det er tidligere kommet frem, at ATP via investeringer i Goldman Sachs har investeret i selskaber, som er placeret i skattely, og i firmaer, der står for produktion af klyngebomber og for krænkelser af arbejderrettigheder. Det er på høje tid vi får en bred offentlig diskussion af det, og af den lukkethed, som præger ATP, ikke bare om ansættelsen af Chr. Hyldahl, men også hvad angår investeringspolitikken.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer