Internationale valgobservatører: Tyrkisk folkeafstemning i strid med demokratiske standarder

Valobservatører fra Europarådets parlamentariske forsamling og OSCE har i går kl. 14 dansk tid afgivet deres endelige vurdering af afviklingen af den tyrkiske folkeafstemning. Folkeafstemningen har ikke levet op til demokratiske standarder, lyder meldingen fra Europarådets valgobservatører.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, der i de seneste dage deltager i Europarådets valgobservation, udtaler:

“Folkeafstemningen i Tyrkiet har hverken været fri eller fair. Undtagelsestilstanden har umuliggjort en demokratisk proces, og befolkningen har ikke haft adgang til uafhængig information, da medierne ensidigt har kørt kampagne for ja-siden. Ligeledes har det været forbudt for civilsamfundsorganisationer at deltage i valgkampagnen”.

“Vi havde forventet, at selve stemmeoptællingen ville forløbe i god ro og orden, men det har desværre ikke været tilfældet. Straks efter, at valgstederne lukkede i går aftes, besluttede den tyrkiske valgkommission at bryde valgloven og tillade, at uofficielle stemmer blev talt med på valgstederne. Det er helt uacceptabelt og ulovligt”.

“Det var tydeligt, at de tyrkiske myndigheder havde noget at skjule. Flere internationale observatører blev forhindret i at overvære stemmeafgivelse, og optællingen på valgdagen og i den sydøstlige kurdiske del af Tyrkiet blev Europarådets valgobservatører sågar tilbageholdt af politiet i flere timer”.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer