EL: nyt familieretssystem skal være langt mere gennemskueligt

Regeringen fremlægger i går forslag til nyt familieretssystem på baggrund af en aftale med alle Folketingets partier. Enhedslisten er bekymret for gennemskueligheden, og at børnene også i fremtiden vil komme i klemme i et rodet system. Partiet vil have, at kun én myndighed skal have familieretssagerne, og at familierne og børnene kun får én sagsbehandler gennem hele processen.

Familieordfører Maria Reumert Gjerding siger:

  • Der er rigtig gode takter i regeringens forslag, men vi frygter, at børnene også i fremtiden vil komme i klemme i et uigennemskueligt system, fordi både en ny forvaltningsmyndighed og domstolene er i spil. Vi har oplevet alt for mange sager, hvor børn bruges som kastebold, sidder i klemme og går i stykker psykisk og følelsesmæssigt i en konflikt mellem to forældre.
  • Vi er helt enige i, at det er en rigtig god ide med en indledende screening af sagerne ud fra konfliktniveau, så man kan bruge ekstra energi og hjælp i de svære sager, mens de nemme hurtigt kan blive lukket. Men i nogle sager vil konfliktniveauet vokse i løbet af processen, og de vil derfor skulle flyttes fra den ene myndighed til den anden med regeringens forslag. Det frygter jeg bliver noget rod, som kan betyde, at børn også i fremtiden i lang tid kastes rundt i systemet og sidder i klemme mellem to forældre.
  • Det vigtigste for os i de kommende forhandlinger er, at vi får lavet et system, hvor børnene er i centrum, og hvor sager lukkes hurtigt og konflikterne holdes så langt nede som muligt. Vi vil arbejde for et system, med én indgang, en enkelt sagsbehandler eller dommer hele vejen igennem og kun én myndighed, man skal forholde sig til som familie.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer