
Foto: Mark Knudsen/Monsun
Enhedslisten vil bruge offentlige midler på at sætte gang i beskæftigelsen. Samtidigt vil vi forhøje dagpenge og kontanthjælp og afskaffe meningsløs aktivering. Arbejdsløse skal have ret til relevant efteruddannelse.
Krisen har ramt almindelige danskere hårdt. Byggebranchen er gået i stå, sygeplejersker og folkeskolelærere bliver fyret, og unge har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Pia Kjærsgaard og Lars Løkke har oven i købet halveret dagpengeperioden til to år. Det er Enhedslisten lodret imod. Vi vil forbedre både kontanthjælpen og dagpengene.
Vi vil også sætte en stopper for de meningsløse aktiveringsprojekter. I stedet skal de arbejdsløse have ret til relevant efteruddannelse og reelle jobtilbud.
Det er dybt urimeligt at straffe de arbejdsløse for krisen. Regningen skal i stedet betales af de spekulanter, som tjente godt på at køre økonomien i sænk.
Læs mere om en ny politik for arbejdsløse
Læs mere om social dumping