Gå til hovedindhold

Kæmpesvigt fra regeringen

Enhedslisten er stærkt skuffet over regeringens beslutning om at skrotte betalingsringen. Partiet er inviteret til forhandlinger i finansministeriet kl. 11 og forud for mødet siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen:

- Det er tale om et kæmpesvigt fra regeringen. Det her betyder farvel til planerne om en omfattende udbygning af den kollektive trafik i hovedstadsområdet med letbaner fra f.eks. Rødovre, Gladsaxe og Brøndby. Og det er et farvel til mærkbare prisreduktioner på billetterne. Det er også et farvel til mange gode nye arbejdspladser.

Men det er ikke kun arbejdspladser og bedre kollektiv trafik vi mister. Rigtig mange københavnere går også glip af et bedre miljø og en renere og sikrere hverdag.

- De to ud af tre københavnere der bruger kollektiv trafik eller cykler vil fortsat skulle udsættes for sundhedsskadelig luftforurening på vej til og fra arbejde. Regeringens grønne profil er svækket betydeligt efter denne her beslutning.

Johanne Schmidt-Nielsen fortæller, at Enhedslisten i forhandlingerne med regeringen vil slås for, at der findes yderligere midler til billigere og bedre kollektiv trafik, og at der tages nye initiativer for at bekæmpe trængsel og forurening i København.

- Selvom det er brandærgeligt, at regeringen har forkludret forløbet omkring betalingsringen, har vi ikke tænkt os at sætte os i et hjørne med armene over kors. Det er afgørende at vi holder regeringen fast på, at der skal gøres noget ved trængsel og miljøproblemerne. Kommissionen skal ikke være en syltekrukke.

- Vi vil også møde op med en række forslag til, hvordan der kan findes yderligere midler til kollektiv trafik, og til hvordan vi får mest kollektiv trafik for de penge som vi finder. 

Onsdag, 22 februar, 2012 - 10:50

Emner

Aktuelt

Enhedslistens trækker forskningsminister i samråd om uddannelsesfyringer

Københavns universitet fyrer i dag hundredevis af medarbejdere, som konsekvens af regeringens nedskæringer. Det er dybt bekymrende for vores videnssamfund mener Eva Flyvholm, og indkalder Esben Lunde Larsen i samråd om fyringerne og kvaliteten på vores uddannelserne. Eva Flyvholm siger: 
9. feb

Kvalitetsfald i uddannelser vil forværres af nedskæringer

Berlingske beskriver i dag, hvordan censorformændene inden for erhvervssprog råber vagt i gevær over faldende kvalitet på universiteterne. En tendens, der kun vil blive værre, når konsekvenserne af fremdriftsreformen og nedskæringer rammer i de kommende år.
8. feb

Stop dansk deltagelse i jagt på Snowden

Justitsministeren indrømmer i dag i et brev til Folketingets retsudvalg, at han onsdag fejlinformerede Folketinget om det hidtidige danske samarbejde med den amerikanske regering om at fange whistlebloweren Edward Snowden.
5. feb

Flere nyheder

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]