Gå til hovedindhold

Minister må løse problemer med uddannelseskort

Det uddannelseskort, som elever og studerende skal bruge til at få rabat på transport til og fra studie, praktikplads og hjem, volder rigtig mange problemer.

Dette fremgik af DR-programmet Kontant, som blev sendt den 6. december.

Mange studerende er nødt til at betale fuld pris for transport, fordi ventetiden på uddannelseskortet er lang. De studerende har også store problemer med at registrere, når de flytter eller skal i praktik.

Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund er chokeret over eksemplerne, der kom frem og kræver, at uddannelsesminister Morten Østergaard tager affære.

- Vi kan ikke bare lade stå til, når et rabatkort, der skal sikre, at elever og studerende kan få råd til at tage i skole, ikke virker efter hensigten. Det er jo helt grotesk, at studerende, der i forvejen lever af et meget lille budget, skal bruge dobbelt så mange penge på transporten til deres uddannelse, siger Rosa Lund.

Studerende skal have penge tilbage

Ifølge Rosa Lund bør ministeren tage problemet meget alvorligt og sikre, at de studerende, der har haft ekstra udgifter pga. problemer med uddannelseskortet, får refunderet deres penge.

- Og så må ministeren sørge for, at Uddannelsesstyrelsen og DSB løser de problemer, der er med ventetiden og det ufleksible system, så elever og studerende ikke tages som gidsler i et dårligt system, tilføjer hun.

I Enhedslisten har man også modtaget henvendelser fra studerende, der oplever problemer med uddannelseskortet. Derfor har Rosa Lund rejst tre spørgsmål overfor ministeren.

- Jeg har spurgt ministeren, om han synes det er retfærdigt, at de studerende skal betale ekstra for transport. Og så har jeg bedt om en redegørelse for ventetiden på kortet og for procedurerne i forbindelse med fornyelse af kortet. For det må være muligt at gøre smartere, påpeger Rosa Lund. 

Onsdag, 7 december, 2011 - 12:33

Aktuelt

EU skal respektere grækernes valg

Den græske befolkning stemte søndag nej til EU’s krav om fortsættelse af sparepolitikken. EU skal respektere grækernes valg i de fortsatte forhandlinger, mener Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen.
6. jul

Skandalen om Blackwater-samarbejde skal granskes

Jyllandsposten kunne søndag afsløre, at forsvaret og den daværende Venstreregering forsøgte at skjule oplysninger om samarbejde med lejesoldatfirmaet Blackwater for Folketinget og offentligheden. En skandale, der må føre til en genåbning af Irak-kommissionen, mener Enhedslisten.
6. jul

Dansk Folkeparti og Socialdemokrater skal blokere Løkkes minusvækst

Den nye KL-aftale betyder en reel minusvækst for kommunernes økonomi. Regeringen stjæler årligt 2,4 milliarder fra kommunerne i 2016-2019.
3. jul

Flere nyheder

Nej til kommunal minusvækst
3. jul – Enhedslisten.dk
Demokrati på et sølvfad
2. jul – Internationalt Udvalg
EUs krav til Grækenland
1. jul – Internationalt Udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]

Søger du deltager til en paneldebat
Send en forespørgsel om at få en kandidat til paneldebat