Gå til hovedindhold

Offerpakke er en god start

Enhedslisten har fået regeringen med på at forbedre indsatsen for voldsofre. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener retsordfører Pernille Skipper.

Enhedslisten foreslog i april en offerfond til at finansiere forskning og initiativer, der kan hjælpe ofre for kriminalitet. Forslaget er nu vokset til en hel pakke.

- Det er virkelig godt, at vi får fokus på ofre. Alt for mange får ikke tilstrækkelig hjælp til at komme videre, og hvad forskning angår, er vi håbløst bagud i forhold til fx Norge og Sverige, udtaler Pernille Skipper.

Det indeholder pakken

Offerpakken indeholder tre elementer.

For det første en offerfond, finansieret af gerningspersoner via et gebyr på 500 kr., der vil kunne bruge omkring 25 mio. årligt på fx rådgivning til ofre og forskning.

For det andet skal strafferetsplejeudvalget undersøge, hvordan offerets retsstilling kan styrkes. Et bud er at lade offeret vidne før gerningspersonen afgiver forklaring.

Endelig skal ofre fremover orienteres, hvis den dømte optræder i medierne, på samme måde som ofre i dag orienteres ved prøveløsladelse.

Fokus på ofre frem for straffe

- Det er glædeligt, at regeringen vil være med til at støtte op om ofre for kriminalitet. Det er en indsats, som længe har været forsømt til fordel for et ensidigt fokus på højere straffe, fastslår Pernille Skipper.

Vi er dog stadig ikke mål, mener retsordføreren, der blandt peger på behov for særlige venterum til ofre i retsbygningerne, øget brug af konfliktråd og bedre adgang til psykologhjælp.

- Der kan gøres meget mere end det, vi allerede har vedtaget – og det skal der – men offerpakken er en rigtig god start. 

Mandag, 11 juni, 2012 - 10:00

Emner

Aktuelt

Kristian Jensen skal fordømme Tyrkiet

Enhedslisten mener, at Tyrkiets kampagne mod kurderne svækker kampen mod Islamisk Stat. Enhedslisten kræver, at den danske regering fordømmer Tyrkiets angreb på kurderne.
29. jul

Hykleri og dårlige undskyldninger fra DF

Det er hykleri og dårlige undskyldninger, når DF forsvarer nedskæringer på ældreområdet i en lang række kommuner landet over.
27. jul

Minister skal ind i sag om dømt psykiater

Enhedslisten støtter 3Fs krav om, at kommunerne skal gennemgå alle sager, hvor de har brugt den dømte psykiater til speciallægeerklæringer.
22. jul

Flere nyheder

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]

Søger du deltager til en paneldebat
Send en forespørgsel om at få en kandidat til paneldebat