Gå til hovedindhold

Syrien – fredsskabende aktiviteter er nødvendige

Den arabiske revolution har i Syrien udviklet sig til en bitter kamp mellem store dele af civilbefolkningen og regeringen. Store dele af befolkningen viser gennem modige demonstrationer, måned efter måned, deres utilfredshed med regeringen og kravet om demokrati. Den syriske regering har fra starten afvist enhver dialog og reageret yderst brutalt på folkelige demonstrationer og krav om demokrati og social retfærdighed. Mindst 7.000 er blevet dræbt.

Enhedslisten er imod at NATO og andre vestmagter griber ind med militære midler, som man gjorde i Libyen. En sådan intervention vil ikke føre til at det syriske folk får demokrati og social retfærdighed, ligesom NATOs øvrige krige ikke har medført hverken demokrati, social retfærdighed eller fred i de besatte lande. I Syrien kan ingen lande sige sig fri fra direkte interesser.

Det gælder især England og Frankrig som gamle dominerende kolonimagter i området og Tyrkiet som i århundreder havde Syrien som en del af Det Osmanniske rige, men også golflande som Saudi Arabien og Qatar ser Syrien som en del af en regional magtkamp, med sekteriske undertoner, mellem Golfen og Iran. Vesten og Golflandene satser på de reaktionære dele af den syriske opposition, herunder det muslimske broderskab. Det kan føre til kaos, skærpelse af etniske og sekteriske konflikter i Syrien, skærpede modsætninger mellem den arabiske verden og vesten og til forøget vestlig imperialistisk dominans i Mellemøsten.

Enhedslisten støtter det syriske befolknings kamp for demokrati.

Vi kræver, at den danske regering:

  • støtter initiativer, der kan sikre en våbenhvile og sikrer forhandling mellem de stridende parter
  • sikrer midler til de nødhjælpsorganisationer, der kan yde hjælp til sårede og nødlidende fra krigenudruster og sende et hospitalskib til Syrien
  • arbejder for, at import af våben til regeringen omgående stoppes
  • sørger for, at Danmark og EU tager imod flygtninge fra Syrien
  • fremmer muligheden for et dansk freds- og konfliktforskningsinstitut, der i samarbejde med andre landes lignende institutter kan bidrage med løsninger på lokale og regionale konflikter
  • fremmer FNs muligheder for at kunne sikre løsning af lokale og regionale konflikter med fredelige og ikke-militære midler
  • aktivt støtter kravet om mellemøsten som atomvåbenfri zone

Enhedslisten vil gennem European Left og andre internationale samarbejdspartnere undersøge mulighederne for at etablere direkte kommunikationskanaler mellem den europæiske venstrefløj og venstreorienterede aktivister fra Syrien. Dette skal ske med henblik på at udvikle konkrete initiativer til solidaritet.

Vedtaget på Enhedslistens hovedbestyrelsesmøde d. 17.-18. marts 2012

Tirsdag, 20 marts, 2012 - 13:51

Aktuelt

Enhedslisten glæder sig over kvart milliard til kollektiv trafik

Busser, der kommer hurtigere gennem byen, nye supercykelstier og bedre kollektiv trafik i yderområderne. Det er resultatet af en aftale, som Enhedslisten har indgået med regeringen, SF og DF.
22. maj

Ris og ros til regeringens børnepakke

Efter lang ventetid er regeringen i dag kommet med deres børnepakke. Den indeholder flere penge til børneområdet, men ingen minimumsnormeringer.
21. maj

Pant på tyske dåser er markant sejr for miljøet

Mere en 10 års pres fra blandt andet Enhedslisten har nu resulteret i en aftale om betaling af pant på øl og sodavandsdåser købt i Tyskland.
20. maj

Flere nyheder

Borgerne har klaget til tilsynet
23. maj – Frederikshavn
Ryanair underkendt i Arbejdsretten
22. maj – Fagligt Landsudvalg
Skifergas og indkøb
17. maj – Gribskov
Stadig flere kommuner dropper Ryanair
12. maj – Fagligt Landsudvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]