Besøg os på www.facebook.com/enhedslisten
Enhedslisten er klar til at lave en reform, der mindsker uligheden. F.eks. synes vi, at det er på tide at tilgodese de arbejdsløse, de lavestlønnede og pensionisterne, der blev snydt, da VKO delte skattelettelser ud, siger skatteordfører Frank Aaen.
Det er grotesk, at en SF-skatteminister i en socialdemokratisk regering vil lave en skattereform, der øger den økonomiske ulighed. Efter VKO i 10 år har øget uligheden, så fortsætter den nye regering i samme spor. Det var ikke det, de gik til valg på – og det er ikke venstreorienteret politik
Vi er stærke tilhængere af, at lavtlønnede danskere som sosu'er eller industriarbejdere får markante skattelettelser – det har vi altid gået ind for. Men også pensionister og arbejdsløse skal have forbedret deres økonomiske situation. For det er de, som er blevet snydt hver gang, der blev uddelt skattelettelser i de seneste ti år. Så det er ikke et enten-eller – det er et både-og.
Vi vil meget gerne forhandle en skattereform med regeringen. Men den skal skabe større social retfærdighed. Ikke mindre.
Vi foreslår at bede de, der har mest, f.eks. de 10 pct. rigeste, om at betale lidt mere – og så sikre lavtlønnede, arbejdsløse og pensionister en skattelettelse. Det vil samtidig reducere uligheden.
Sagt ganske enkelt, så vil regeringens forslag til en skattereform gøre det dyrere at blive arbejdsløs. Indkomsttabet vil blive endnu større, og det betyder, at endnu flere, der rammes af arbejdsløshed, kommer til at gå fra hus og hjem. Selv ved kortvarig arbejdsløshed.
Thor Möger glemmer, at også hårdtarbejdende sosu'er og industriarbejdere bliver arbejdsløse. Faktisk er det to grupper, der er rigtig hårdt ramt. Hvorfor skal de mennesker, der lige nu bliver fyret i SAS og Vestas straffes ekstra, fordi de bliver ramt af arbejdsløshed?
Og hvad med folkepensionisterne? Hvis der er nogen, som har arbejdet hårdt og givet deres bidrag til samfundet, så er det da mange af de, der er folkepensionister i dag. Og dem vil regeringen snyde igen.
Skatteministeren siger i sin kronik, at det bedre skal kunne betale sig at tage en ekstra vagt. Men det er et mærkeligt budskab i en tid med stigende arbejdsløshed. Det ville da være bedre, at give plads til en af de arbejdsløse kollegaer i stedet for at tage overarbejde.
Problemet i dag er jo ikke, at folk ikke gider arbejde. Problemet er, at der ikke er arbejde til de arbejdsløse. Der kommer jo ikke flere jobs af at gøre livet surere for de arbejdsløse. Det er sørgeligt, at SF er gået med på de borgerlige partiers mistænkeliggørelse af de arbejdsløse.
Men hvorfor skal vi dog arbejde for at øge arbejdsudbuddet i en tid med stigende arbejdsløshed – så bliver arbejdsløshedskøen jo bare endnu længere. Hvorfor skal de, der allerede er i arbejde, arbejde mere, når der er så mange arbejdsløse?
Vi har absolut ikke åbnet op for at lette skatten for de rigeste. Vi mener, at de rigeste skal bidrage mere, så vi kan lette skatten for de laveste indkomster – både for folk i arbejde og for de, der er pensionerede eller ramt af arbejdsløshed.
Nej, men resultatet er, at det bliver dyrere at blive arbejdsløs. Faldet ned til dagpenge bliver endnu større, end det er i dag. Det betyder f.eks., at langt flere vil være nødt til at gå fra hus og hjem – også selv om de kun rammes af kortvarig arbejdsløshed.