Enhedslisten

Her er en række påstande og spørgsmål om efterlønsordningen samt vores svar, så du kan blive klogere på, hvad der er fup og fakta.

»Hvorfor skal vi betale akademikerne for at spille golf?«

Det er en myte, at det er de veluddannede, der bruger efterlønnen. Dem, der bruger efterlønsordningen, er de lavtuddannede, der har været et helt liv på arbejdsmarkedet. 80 procent af efterlønnerne er ufaglærte eller kortuddannede. Kun to procent har en lang videregående uddannelse

Mange højtlønnede har desuden store pensionsordninger, som de har fået skattefradrag til, og de kan derfor trække sig tilbage, når de vil – uanset om efterlønnen afskaffes. Dem vil regeringen ikke tvinge til at arbejde længere. (Kilde: AE-rådet: http://www.ae.dk/files/AE_hvem-er-efterlonsmodtagerne-i-DK.pdf)

»Efterlønnerne er ikke mere syge end andre på arbejdsmarkedet!«

Det er ikke sandt. I arbejdsmarkedskommissionens rapport (som er den, statsministeren refererer til) citeres en undersøgelse, hvor det fremgår, at ”efterlønsmodtagerne har et lidt ringere helbred end personer, der fortsætter i beskæftigelse” (side 264).

For det andet ved vi, at efterlønnerne i gennemsnit har to års kortere levetid end andre mennesker, fordi de er mere nedslidte. (http://www.ae.dk/analyse/storre-dodelighed-blandt-efterlonsmodtagere)

Desuden mener Enhedslisten absolut ikke, at det er et mål, at mennesker skal være syge når de forlader arbejdsmarkedet.

Kan nedslidte danskere ikke bare få førtidspension

Kravene til manglende arbejdsevne er meget høje for at få førtidspension, og det er således kun de mest nedslidte efterlønnere, der vil være berettiget til førtidspension. En stor gruppe vil, selvom de reelt ikke kan fortsætte i deres arbejde, ikke være berettiget til førtidspension.

Efterlønnen er ikke kun ment for nedslidte. Det er et velfærdsgode, som sikrer at mennesker der har været mange år på arbejdsmarkedet kan få nogle gode år i alderdommen.

»Efterlønnen må afskaffes, fordi der mangler hænder på arbejdsmarkedet!«

Der er lige nu omkring 180.000 arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp, så det er absurd at tale om mangel på hænder. En afskaffelse af efterlønnen vil bare gøre arbejdsløshedskøen længere og øge ungdomsarbejdsløsheden. Derfor er der heller ingen grund til at forlænge den ugentlige arbejdstid som SF og Socialdemokraterne ønsker.

»På længere sigt vil der blive mangel på arbejdskraft, fordi vi bliver flere ældre!«

Der vil i de kommende år være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Men denne ubalance strækker sig kun cirka 10 år ud i fremtiden, og vil kun indebære en reduktion af arbejdsstyrken på omkring 80.000 personer. Hvilket skal vurderes i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på 170.000 personer.

Hvis der kommer til at mangle hænder kan det løses uden afskaffelse af efterlønnen – f.eks. gennem forbedring af arbejdsmiljøet, så færre sygemeldes eller nedslides eller ved at lave bedre seniorordninger, så flere kan blive lidt længere på arbejdsmarkedet eller ved at sikre ansatte ret til fuld tid.

I øvrigt er antallet af mennesker, der går på efterløn, allerede faldende. Og det er da positivt, at flere mennesker har lyst og helbred til at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet.

Det skal vi understøtte ved at lave gode seniorordninger, så man kan blive på arbejdsmarkedet selvom man ikke kan yde 100 procent, men måske kun 60 procent.

»En afskaffelse af efterlønnen vil skabe nye arbejdspladser!«

Det er liberalistisk hokuspokus at mene, at et øget arbejdsudbud (dvs. flere arbejdsløse) automatisk vil skabe flere jobs. Arbejdspladserne kommer ikke ud af den blå luft. Det eneste, man vil få ud af at afskaffe efterlønnen, er flere mennesker i arbejdsløshedskøen.

Det eneste, der kan forklare at et øget arbejdsudbud skaber arbejdspladser, er at flere arbejdsløse vil betyde, at lønninger og arbejdsforhold forringes. Hvis det er det regeringen ønsker, så skal de sige det højt.  

»Men har vi råd til efterlønnen, når der er hul i statskassen?«

Hullet i statskassen er opstået, fordi regeringen har forgyldt toppen af Danmark med skattelettelser. Lad os lukke hullet ved at lade dem betale deres bidrag til fællesskabet igen. Hvorfor skal mennesker, der har knoklet hele livet i nedslidende job, betale prisen for skattelettelserne til de rigeste danskere?

Desuden er der langt fra nogen sikker gevinst ved at afskaffe efterlønnen. Snarere tværtimod. En stor del af de personer, der ellers ville være på efterløn, risikerer at havne på dagpenge eller førtidspension, fordi de er nedslidte eller ikke tilbydes job. Så det kan faktisk vise sig at blive en udgift, da disse ydelser er højere end udgiften til efterløn.

»Men går det an, at der er flere personer uden for arbejdsmarkedet end indenfor?«

For det første skal man huske, at de ældre der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år i modsætning til tidligere generationer, har store arbejdsmarkedspensioner og pensionsopsparinger, som de betaler skat af ved udbetaling. De bidrager dermed selv til velfærden.

Men endnu vigtigere: Forudsætningen for de økonomiske vismænds beregninger er, at hver enkelt dansker i 2045 vil have oplevet en fordobling af deres privatforbrug.

Denne målsætning er Enhedslisten ikke enig i. Hvis vi i stedet prioriterer social omfordeling, en god offentlig service og en miljømæssigt bæredygtig udvikling, så er der rigeligt plads til at bevare efterlønnen.

Men alle økonomerne er jo enige om at det er nødvendigt at afskaffe efterlønnen

Nej. Økonomerne er lige så uenige som politikerne. Det er desværre lykkedes en bestemt skole af økonomer - de såkaldte ligevægtsøkonomer - at sætte sig på den økonomiske debat. Det skyldes bl.a. at regeringen har håndplukket disse økonomer til at sidde i velfærdskommissionen, arbejdsmarkedskommissionen og vismandsinstitutionen. Bent Greve, Jesper Jespersen, Arne Herløv Lund og Per Kongshøj Madsen er eksempler på økonomer og samfundsforskere, der ikke deler vismændenes forudsigelser og anbefalinger.

Støtter Enhedslisten så S og SFs plan om højere arbejdstid

Nej. Den sender også regningen fra regeringens skattelettelser videre til lønmodtagerne. Vi vil lukke hullet i statskassen ved bl.a. at annullere skattelettelserne for de rigeste ti procent. En forhøjet arbejdstid vil desuden øge arbejdsløsheden.