Enhedslisten

Historien bag efterlønsordningen

Efterlønnen blev indført i 1979 som en ret for A-kassemedlemmer til at trække sig som 60-årige, med mindre man ikke skønnedes til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skulle have mindst 10 års medlemskab af A-kassen (i 1993 steg kravet til 20 år), og A-kassebidraget tredobledes. I 1995 indførtes arbejdsmarkedsbidraget til at dække bl.a. arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, i 1998 indførtes specifikt efterlønsbidrag.

Man fik oprindeligt dagpengesatsen fra 60-63 år og derefter 82 procent til 67 år. Hvis man arbejdede til de 63, fik man dagpengesatsen frem til 67 år (folkepensionsalderen).

I 1998 blev ordningen ændret: Efterlønsperioden blev kortere, for folkepensionsalderen blev sat ned til 65 år. Nu er satsen 91 procent af dagpengesatsen (med fradrag af mulig pension), hvis man overgår til efterløn som 60-årig.  Venter man til 62 år + 3120 løntimer, kan man få dagpengesatsen og ikke fradrag af mulig pension. Derefter får man skattefri præmie for hver 481 løntimer frem til 65 år.

I 2006 blev det aftalt at ændre ordningen fra 2019, så efterløns- og pensionsalderen hæves i takt med levealderen. I 2040 kan efterlønsalderen derfor være nået op på 66 år.  Pensionsalderen følger samme model.

Hvem er efterlønnerne?

80 procent af efterlønnerne har en erhvervsfaglig uddannelse som højst opnåede uddannelsesniveau. Mindre end to procent har en lang videregående uddannelse. Langt hovedparten er nedslidte på grund af hårde fysiske jobs eller bliver placeret på efterløn, hvis de er langtidsarbejdsløse og over 60 år.

Hvor mange er på efterløn?

Der er i dag omkring 130.000 personer på efterløn. Det er omkring 50.000 færre end i 2004. Udgifterne til efterlønnen anslås at være omkring 16 mia.

Færre og færre bruger efterlønnen?

Antallet af efterlønnere har i årevis været faldende. 2009 havde den laveste tilgang af efterlønnere nogensinde. Kun hver femte af de 60-65-årige, som kunne gå på efterløn, valgte i 2009 at gøre det.

Hvad er tilbagetrækningsalderen nu - og hvad vil den blive med regeringens forslag?

De nuværende regler betyder, at efterlønsalderen fra og med 2019 stiger med ½år pr år således at efterlønsalderen i 2022 vil være steget til 62 år - og med yderligere et år hver femte år fra 2025, såfremt levealderen stiger. I 2040 kan efterlønsalderen derfor være nået op på 66 år. Pensionsalderen følger samme model.  

Regeringens nye forslag vil have følgende konsekvenser for tilbagetrækningsalderen fordelt på aldersgrupper:

 
Ældre presses på efterløn

En undersøgelse fra HK fra oktober 2010 viser, at hver tiende HKer på efterløn fortryder, og at over halvdelen føler sig tvunget på efterløn. HKs formand Kim Simonsen sagde dengang, at ”tallene viser, at de fleste gerne bliver i job, hvis der var arbejde til dem. Eller hvis der var nogle bedre chefer.” (DR.dk: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/10/23/222123.htm. Hele undersøgelsen: http://www.hk.dk/www/content/download/103013/1043040/file/Unders%C3%B8gelse%20om%20tilbagetr%C3%A6kning%2010november2010.doc)

 Denne tendens bekræftes af en ny undersøgelse fra ældresagen, der viser, at 35 procent føler sig presset på efterløn. (Kilde: http://www.information.dk/255365 )

Efterlønnere lever kortere end andre

Lars Løkke fortæller os, at efterlønnere ikke er mere syge end de mennesker, der bliver på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre viser en undersøgelse fra AE-rådet, at efterlønnere har en gennemsnitlig levetid, der er 2,2 år lavere for mænd og 1,3 år for kvinder i forhold til de personer, der bliver på arbejdsmarkedet.(Kilde: http://www.ae.dk/files/AE_storre-dodelighed-blandt-efterlonsmodtagere.pdf )

Manglen på hænder i fremtiden er overdreven

Det er uomtvisteligt, at der i de kommende år vil være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er cirka 4:5. Men denne ubalance strækker sig kun cirka 10 år ud i fremtiden, og vil alt i alt kun indebære en reduktion af arbejdsstyrken på knap tre pct. De økonomiske vismænd beregner, at det er cirka 80.000 personer. Hvilket skal vurderes i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på 180.000 personer.

Afskaffelse af efterlønne vil presse lønningerne ned

Økonomerne mener at et øget udbud af arbejdskraft automatisk vil skabe flere arbejdspladser. Hvad de dog sjældent fortæller, er at forudsætningen for dette er at det øgede arbejdsudbud skaber et pres på lønningerne. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarer det således i et interview i dagbladet Arbejderen:

"Forestil dig, at der kom et skib og satte 200.000 nye danskere af på kajen i morgen. De ville selvfølgelig i første omgang være arbejdsløse, men deres efterspørgsel efter arbejde ville føre til, at lønnen falder."

En afskaffelse af efterlønnen vil med andre ord have en negativ påvirkning på lønudviklingen.