Enhedslisten

Regeringen fortæller os, at vi må vælge mellem afskaffelse af efterlønnen eller nedskæringer af velfærden. Men det passer ikke. Hullet i statskassen er i høj grad opstået, fordi regeringen har forgyldt toppen af Danmark med ufinansierede skattelettelser. Derfor skal hullet lukkes ved at annullere skattelettelserne til de rigeste og lade dem bidrage til fællesskabet igen.
Enhedslisten foreslår følgende for at finansiere vores velfærd:

Tilbagerulning af skattelettelser til de rigeste.                                 

Regeringen har givet massive skattelettelser til de rigeste i samfundet. Vi vil annullere skattelettelserne for de 10 procent rigeste i samfundet. Det er dem, der tjener en halv million eller mere. Så de betaler det samme i 2011, som de gjorde i 2009.
Det indbringer ifølge skatteministeriet 7,3 milliarder kroner

Genindførsel af afgift på aktiehandel

Den tidligere eksisterende omsætningsafgift på aktier genindføres med 0,5 procent af værdien af de papirer, der hand­les.
Det indbringer ifølge skatteministeriet 7,6 milliarder kroner

Disse to reformer indbringer omkring det samme beløb, som Løkke forventer at tjene på en afskaffelse af efterlønnen. Det er altså ikke nødvendigt at vælge mellem velfærd og efterløn. Pengene til at lukke hullet kan og bør hentes andres steder.

Afskaffelse af efterlønnen er desuden en meget tvivlsom måde at finansiere noget som helst. Forudsætningen er, at de der planlagde at gå på efterløn i stedet tilbydes et job, og har helbred til at varetage det. Hvis de i stedet ender på dagpenge eller førtidspension vil en afskaffelse af efterlønnen faktisk ende i en udgift.

Vi bliver rigere - så vi kan betale for flere ældre

Ét af regeringens hovedargumenter for, at der ikke er råd til efterlønnen, er, at der i fremtiden bliver færre på arbejdsmarkedet, der skal forsørge flere udenfor arbejdsmarkedet. Argumentet holder imidlertid ikke vand  - ikke en gang ud fra deres egne præmisser.

De økonomiske vismænd forventer en vækst i BNP på 100 procent frem til 2045. Når regeringen alligevel forventer et finansieringsproblem, er det alene, fordi at de forudsætter, at langt den største del af denne vækst skal ende i private lommer.

Det medfører, at hver enkelt dansker i 2045 vil have oplevet en fordobling af deres privatforbrug (såsom fladskærme, biler, udlandsrejser etc.) det fremgår af Vismandsrapporten fra marts 2010.

Tidligere finansminister Thor Pedersen sagde det klart i 2004:
”I 2040 er det, der skal fordeles, dobbelt så stort som i dag, og i 2100 er danskere 6,5 gange så rige som nu, som de er nu - målt pr. dansker. Udfordringen bliver simpelt hen at fordele større

Vismændene anslår selv, at en gradvis stigning i bundskatten på 3, 5 procent fra 2021 til 2035 vil løse alle problemer med finansiering af velfærden, selvom danskerne bliver ældre.

Eller med Thor Pedersens formulering fra 2004:
”En lønmodtager, der i dag tjener 300.000 kr., vil tjene 600.000 i 2050. Så kan han betale 60 pct. i skat mod 50 pct. i dag og stadig have langt flere penge til sig selv.”

Valget står ikke mellem velfærd og efterløn. Men er et valg mellem en fordobling af privatforbruget, eller social omfordeling, en god offentlig service, demokratisk fordeling af ressourcerne, grøn omstilling og mere fritid – herunder en bevarelse af efterlønnen.

Enhedslisten er ikke i tvivl, vi vælger det sidste – også fordi det er en forudsætning for en udvikling, hvor klimakatastrofen kan afværges og hvor der er plads til, at de fattige lande kan sikres mulighed for udvikling.