På trods af, at Enhedslisten har været dømt ude af Folketinget i store dele af valgkampen, så er vi der stadig.
En masse vælgere har tilkendegivet, at de mener at der forsat er brug for Enhedslistens kritiske stemme i Folketinget.
Line Barfod, folketingsmedlem for Enhedslisten, udtaler:
- Vi kan konstatere at vi er gået tilbage, men efter at have været dømt ude i store dele af valgkampen, så er det en sejr i sig selv, at vi stadig er i Folketinget. Rigtigt mange mennesker mener fortsat, at det er vigtigt at Enhedslisten er i Folketinget.
- Vi lover alle de mennesker der har stemt på os, at vores mandater vil blive brugt til at gøre livet surt og så kort som muligt for regeringen.
- Vi glæder os til at vise at vi har fortjent vælgernes tillid. Vi vil kæmpe for en afstemning om EU-forfatningen, at tropperne bliver trukket hjem fra Irak og Afghanistan og et regeringsindgreb i forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger forhindres.