Statsminister Anders Fogh Rasmussen har tørret skylden for de vildledende oplysninger om mødet med de muslimske ambassadører, over på udenrigsminister Per Stig Møller. Men denne såkaldte ”smutter” er ikke et enkeltstående tilfælde.
Frank Aaen, Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører forklarer:
- Vildledningen af Folketinget om mødet med ambassadørerne er blot det seneste eksempel på, hvordan statsministeren har vildledt i denne sag fra dag ét.
- Han har fra starten givet det indtryk, at ambassadørerne blot var ude på at få ham til at begrænse ytringsfriheden og, at de kun ville diskutere Jyllands-Postens tegninger. Men det ambassadørerne ville var en bredere debat af dansk udlændingepolitik, herunder tegningerne som et eksempel på den danske debat. De understregede endda i deres brev, at de gik ind for ytringsfrihed.
- Så gav han de danske imamer skylden for, at krisen udviklede sig som den gjorde i mellemøsten, selv om regeringen vidste, at tegningerne var udbredt i de muslimske lande længe før imamernes rejse og der allerede var gang i diskussionen om boykot af danske varer.
- Herfra gik statsministeren videre til at påstå, at der er dialog med ambassadørerne, ved at henvise til et møde, som viste sig at have en helt anden dagsorden, som ikke berørte de spørgsmål ambassadørerne havde rejst i deres brev.
- Der er altså også noget, der ikke stemmer her. Hvis statsministeren vitterlig er blevet underrettet om et møde mellem udenrigsministeren og de muslimske ambassadører, burde statsministeren have spurgt ind til, hvad der blev talt om, og hvad resultatet af et sådan møde var. Havde han gjort sin pligt, ville han kunne have undgået den såkaldte ”smutter”. Men det var åbenbart ikke vigtigt for statsministeren, hvad udenrigsministeren og de tidligere afviste muslimske ambassadører havde talt om.