Delprogram: Frigørelse – kvinde og kønskamp

Enhedslistens mål er frigørelse af begge køn fra patriarkatets undertrykkende strukturer. Ligestilling – i betydningen lige værd og muligheder – er et vigtigt middel til at opnå en sådan frigørelse. Målet er ikke, at alle mennesker skal være ens. Tværtimod er forudsætningen for at både mænd og kvinder kan udfolde sig frit og ligeværdigt, at vi gør op med det borgerlige kapitalistiske samfunds normer om, hvad kvinder og mænd kan og skal.

Kvindekamp i Danmark

Med 70’ernes kvindebevægelse opnåedes en række fremskridt for kvinder i Danmark, herunder formel ligestilling og ligeløn, fri abort, udbygning af gode børnepasningsordninger mv., som gav kvinder lettere adgang til et betalt job og økonomisk uafhængighed. Dette understøttedes af en udvikling, hvor det blev almindeligt at kvinder fik uddannelse og arbejde.

Der har imidlertid ikke været konkrete fremskridt på ligelønsområdet siden slutningen af 70’erne, og i 90’erne er svælget mellem kvinders og mænds løn blevet stadigt større. Denne udvikling skal både ses på baggrund af, at der ikke er tilstrækkelig offentlig opmærksomhed omkring og politisk pres for ligestilling, samt en økonomisk og samfundsmæssig udvikling, der giver markedet stadig større råderum. Dvs. en nyliberalistisk politik, som i Europa f.eks. tvinges igennem via EU og ØMU’en. Den har betydet offentlige nedskæringer og privatiseringer med en tiltagende underminering af velfærdssamfundet, flere usikre jobs, nye lønsystemer med individuel løndannelse mv., hvor kvinderne ofte trækker det korteste strå. Nyliberalismen hindrer kvinders ligestilling og frigørelse.

Mange kvinder får først chokket, når børnene kommer. I opdragelsen, i uddannelsessystemet og ved indtræden på arbejdsmarkedet får piger og kvinder at vide, at ligestillingen er opnået, men når børnene kommer, viser det sig at være løgn. Så medfører de skuffede forventninger til arbejdsdelingen i hjemmet og dobbeltarbejdet, at individuelle løsninger som skilsmisse eller deltid bliver løsningen med fattigdom eller dårligere karrieremulighed og lavere løn til følge.

Den økonomiske uafhængighed giver danske kvinder ikke køb på. Derfor må arbejdsmarkedet indrettes, så det tilgodeser de behov, kvinder – og progressive mænd – har til, hvordan deres arbejdsliv og tilværelse i øvrigt kan hænge sammen. Et fleksibelt arbejdsmarked skal være fleksibelt i forhold til børn, familie og deltagelse i demokratiet.

Angrebene på den offentlige sektor, der de senere år er optrappet  og  EU-koordineret  med  den  økonomiske  tilpasningspolitik  til ØMU’en rammer kvinder tredobbelt: Kvinderne tjener deres penge i og er brugere af den offentlige sektor, og det er ydermere kvinderne, der tager over, når de tilkæmpede velfærdsgoder som børnepasning og ældreomsorg bliver ringere eller for dyre.

Kvindeundertrykkelse er et globalt problem. Overalt i verden er det kvinderne, der først rammes af fattigdom, marginalisering og vold. Seksuelle overgreb både i familien og i den tredje verdens sexindustri har et stort antal børn og kvinder som ofre. I nogle lande har kvinder end ikke de mest elementære rettigheder på grund af autoritære styrer  eller fundamentalistiske  religioner.  Forfølgelse på grund af køn er ikke asylgrund i de lande, hvis mænd i høj grad er brugere af sexindustrien.

Hvad er det vi vil?

Socialisme er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for at afskaffe kvindeundertrykkelsen. Så ud over at kæmpe for at få socialisme, er det nødvendigt at gøre op med kvindeundertrykkelsen overalt hvor vi ser den. Den kamp skal kæmpes på arbejdsmarkedet, i hjemmet, i uddannelsessystemet – og i Enhedslisten, idet den også er en del af vejen til socialismen.

Ingen klassekamp uden kvindekamp – ingen kvindekamp uden klassekamp.

Revolutionære, socialistiske queer-perspektiver

Lighed mellem homo og heteroseksuelle har længe været mantraet på den kønspolitiske dagsorden. For såvel homoaktivister som velmenende og solidariske heteroer var det siden 2. verdenskrigs afslutning ofte vigtigst at skabe en juridisk lighed – bøssepar og lesbiske par skulle have retten til at være præcis lige så borgerliggjorte som par bestående af en mand og en kvinde.

Kun få bevægelser forsøgte et opgør med denne politik. Bøssernes Befrielsesfront fra 1970’erne med afledte aktiviteter (Bøssehuset, Frøken Verden o.l.) var et bud på at ikke bare kræve lighed, men frigørelse – retten til at være sig selv gennem et opgør med traditionelle kønsroller og -identiteter.

Fremkomsten af AIDS i 1980’erne betød et tilbageslag for frigørelsen.

Sygdommen der i den vestlige verden primært ramte – og rammer – bøsser, betød også en fokusering på det faste parforhold og en søgen mod “det sikre”. Vedtagelsen i Danmark af det “registrerede partnerskab” kan også ses i denne sammenhæng – borgerlige kræfter kunne pludselig se fornuften i at lade bøsserne binde sig og ikke fortsætte 1970’ernes “udskejelser”, hvorved det blev muligt at opnå et flertal i Folketinget for et tilløb til juridisk ligestilling.

Enhedslisten arbejder aktivt for nedbrydning af enhver kønsbetinget diskrimination. Dette indebærer at Enhedslisten arbejder for asyladgang for alle der har været udsat for undertrykkelse på baggrund af køn eller seksualitet.

Gennem historien er der mange eksempler på undertrykkelsen af seksuelle minoriteter på grundlag af traditioner, kulturer og religioner. Men også i dag spiller religioner en særlig rolle i undertrykkelsen af seksuelle minoriteter og det gør det svært for unge at praktisere seksualiteter eller kønsidentiteter der ikke er i overensstemmelse med normen i samfundet.

Enhedslisten vil arbejde for et opgør med religionernes normativisering af heteroseksualiteten, således at fx det danske uddannelsessystem åbent og fordomsfrit informerer om mangfoldigheden af kønsidentiteter og seksualiteter samt eventuelle valg af samme. Som revolutionære socialister kæmper vi for at forandre historisk betingede strukturer, som fungerer vilkårligt og undertrykkende. I stedet skal skabes mere fleksible rammer for menneskelig sameksistens og udfoldelse: et opgør med fortidige kulturelle systemer og produktionsforhold. Et eksempel vil være at fjerne skellet mellem registreret partnerskab og ægteskabet, et andet vil være arveforhold, der tager højde for nutidens og ikke-traditionelle samlivsformer og familieforhold.

For Enhedslisten er udfordringen at betragte kløften homo/hetero som historisk betinget og den heteroseksuelle norm som påtvunget. Vi skal ikke acceptere minoritetsstatus, men sætte spørgsmålstegn ved selve normaliteten, præcis som også den lesbiske feminisme allerede gjorde det i 1970’erne. Det er ikke minoriteten der er problemet, men den alt for trangt definerede norm.

Det kønspolitiske arbejde og det queerperspektiv i Enhedslisten skal tage sit udgangspunkt heri, og fællesskabet med kvindepolitiske opgør med fx patriarkalske normer og undertrykkelsesmekanismer er dermed tydeligt.

 

Kvinde og køn-delprogrammet:

Dette er Enhedslistens gældende delprogram om kvinde og kønskamp. Det blev oprindeligt skrevet som en del af Enhedslistens principprogram, men da Enhedslisten på årsmødet 2014 vedtog et nyt principprogram, besluttede man, at tre kapitler – om miljø, EU og kvinde og kønskamp – skulle laves om til delprogrammer. Det er et af disse delprogrammer, du sidder med i hånden.

 

Enhedslisten skal diskutere et nyt forslag til delprogram om feminisme, kvinde og kønskamp på årsmødet 2017.

Alle programmer