Delprogram: Miljøkampen

Venstrefløjen og miljøbevægelser har vundet mange delsejre gennem de seneste årtier. Næsten alt spildevand bliver i dag renset inden det ledes ud i havet. Blyet er fjernet fra benzinen, og de organiske opløsningsmidler er stort set fjernet fra arbejdsmiljøet. Vi vandt kampen mod atomkraft i Danmark og var i stedet med til at gøre Danmark til foregangsland inden for vindkraft. I de senere år er der også blevet gennemført store naturgenopretningsprojekter rundt om i landet. Og man kan også nævne andre positive resultater, fx er mange vandløb i dag langt renere end de var for 10-20 år siden.

Men mens vi har vundet en række små sejre, så ødelægges miljøet omkring os fortsat. Udledningen af C02 er ganske vist bremset lidt i Danmark, men bestemt ikke på verdensplan. Drivhuseffekten øges fortsat. Det samme gør den globale opvarmning. Kvælstof og fosforforureningen fra landbruget stiger også. Problemerne med de østrogenlignende stoffer ser ud til at vokse dramatisk. En række af de varer vi køber i Danmark, bliver produceret med store omkostninger for miljøet. Man kan sige, at vi har eksporteret vores forurening til andre lande, især i Sydøstasien og i Østeuropa.

 

Økologisk omstilling

Forskud på fremtiden

Gennem vores politiske arbejde, presser vi samfundet til at udvikle og indføre produktionsmetoder, der gennem en bæredygtig ressourceudnyttelse fremstiller produkter, der hverken under fremstillingsprocessen, under benyttelsen af produktet eller ved bortskaffelse bidrager til miljøproblemerne. Det er en definition af det, vi kalder for økologisk produktion. Dette arbejde har et dobbelt formål, idet udviklingsprocessen også vil medvirke til, at befolkningen får en erkendelse af, at det er i virkefeltet mellem mange forskellige menneskers anstrengelser for at opnå resultater, der ikke er dikteret af kortsigtet økonomisk vinding, men der imod af fælles fremtidige mål, at de virkelige landvindinger opnås. Befolkningen vil i stigende grad opleve, at de markedsøkonomiske mekanismer ikke sørger for at udvikle den nødvendige rene teknologi og produktion. Uden konkrete bud på bæredygtige måder at producere og organisere sig på, vil markedsøkonomien komme til at fremstå som den mindst ringe model.

Det økologiske begreb som løftestang

Ved at identificere produkter og processer som økologiske får vi også et redskab, der kan fungere imens vi stadigvæk er underlagt EU. EU´s strategi forbyder nationer at gå foran og EU bruger endda vedtagelser som er båret af et mindretal af store lande, men økologien har de endnu ikke forsøgt at forbyde. Det kan også blive en farbar vej at lade det offentlige foretrække indkøb af økologiske produkter og igangsætte økologiske produktioner eller aktiviteter, selvom der skal benyttes offentlige udbud.

Omstillingen af landbruget til økologisk drift bør i dag fremmes med 3 instrumenter: 1) der lægges afgifter på forurening med bl.a. pesticider og overforbrug af næringsstoffer efter “forureneren betaler” princippet. Det vil gøre økologiske produktioner økonomisk konkurrencedygtige. 2) Landbrugstilskud fjernes. Først de der decideret favoriserer det konventionelle landbrug. 3) Offentlige institutioner pålægges at anvende økologiske produkter. Det vil kickstarte produktionen og give den et volumen, der bl.a. gør distributionen mere rationel. Det er mange ressourcer der efterhånden kan frigøres til at investere i den økologiske omstilling af samfundet: I dag bruger staten formuer på at gøre det økonomisk fordelagtigt indenfor en markedsøkonomien at opføre sig mere skånsomt overfor miljøet end man ellers ville have g jort. Samfundet bruger også midler på at udvikle miljøforbedrende teknologier, der på lidt længere sigt kun vil fastholde et ubæredygtigt system f.eks. biogasanlæg, gyllesepareringsanlæg, svinestalde med lidt mere plads og pesticider, der forurener lidt mindre. Dette har i høj grad forvredet de logiske sammenhænge man ellers ville planlægge produktionen efter, både indenfor fødevareproduktionen og den øvrige produktion.

Nye ejendomsformer fremmer omstillingen

Den private ejendomsret gør det meget dyrt for samfundet, når der skal ændres i råderetten eller indføres nye måder at udnytte ressourcer på. Gevinster fra samfundets positive udvikling tilfalder i høj grad de, der råder over privat ejendomsret, derved mister staten muligheden for at gen-investere sparede ressourcer.

Koncentrationen af kapital og monopolerne i landbruget og fødevareindustrien skal bekæmpes gennem tilbud til landmænd om at de kan overgå til at blive jordrentebrug og derved få gældssanering og omlægge til økologisk drift. Råderetten over landbrugsbedriften vil være nogenlunde uændret, men kreditforeningen vil være skiftet ud med staten. Derved får staten muligheden for gennem regulering af jordlejen at sørge for konjunkturudligning således at både gode tider og dårlige tider altid vil være rimelige tider for landbrugeren og dennes familie.

Økologisk omstilling af samfundet

I en fremtid i et økologisk omstillet samfund, kan vi opnå en stigende dækning af menneskenes behov selvom bruttonationalproduktet falder og den økonomiske vækst er negativ.

Det kræver, at der konsekvent indføres vedvarende energiformer, og anvendes lokale fornybare ressourcer.

  • Levetiden for produkterne skal mangedobles.
  • Behovet for at rydde op efter forurenende stoffer skal fjernes ved ikke. at anvende sådanne.
  • Uforurenende helbredelsesmetoder skal udforskes.
  • Fair-trade vil mindske behovet for ulandsbistand.

Dette samfund vil grundlæggende være organiseret efter at affaldsprodukter hurtigt omdannes til ressourcer. Staten skal sørge for at der udvikles langsigtede planer for, hvordan alle sektorer efterhånden skal omstilles til økologisk drift. Økologiske produktioner i offentligt ejede virksomheder er den eneste måde man reelt og uden kunstige tilskud kan styre at der produceres til samfundets bedste. For at nå dertil skal forskning, udvikling og innovationen lægges om til at udforske hvordan naturgrundlaget udnyttes rationelt og skånsomt. Indenfor tekstiler, husholdningsprodukter, energiproduktion, lokale spildevandsløsninger, fødevarer, rengøringsmidler, kosmetik og byggeri, ligger fundamentet for en produktion på baggrund af økologisk dyrkede råvarer og med ugiftige hjælpestoffer allerede færdigt og skal blot udvikles. Indenfor bl.a. transport og logistik og helbredelse af sygdomme, er udviklingen ikke kommet så langt.

Økologi er en forudsætning for demokrati

Det er i lige så høj grad organiseringen – som de konkrete produktionsmetoder – der vil være afgørende for, at helheden bliver økologisk acceptabel. Enhederne vil blive mindre end i dag og stofstrømmene kortere. Det vil ikke kun ske af hensyn til en bæredygtig produktion, men også fordi et reelt demokrati kræver en overskuelighed for den enkelte, og en vis nær relation til sine omgivelser, for at det store flertal af befolkningen føler lyst til at deltage i at tage beslutningerne. Når befolkningen i højere grad kan gennemskue præmisserne for deres egen dagligdag, vil folk også bedre kunne overskue at være solidarisk med mennesker på den anden side af jordkloden.

Fordeling af ressourcer

Vi står over for en stor – og voksende – udfordring: At stoppe forureningen og ødelæggelsen af miljøet – samtidig med at uligheden mellem rige og fattige i verden skal udlignes. Det vil ikke kunne ske uden at gå til angreb på den forbrugskultur, der er skabt i de rige kapitalistiske lande. I dag er det globale forbrug af ressourcer meget ulige fordelt: 1/5 af Jordens befolkning bruger 4/5 af Jordens ressourcer.

Det forbrug af naturressourcer og belastning af naturgrundlag, som verdens rige lande har og stadig søger at få til at vokse, repræsenterer en alvorlig trussel mod vores fælles fremtid. Udstrakt til verdens befolkning som helhed ville det føre til et sammenbrud for naturgrundlaget. Det overstiger naturens bæreevne.

I stedet for at nære illusioner om, at alle en gang vil komme op på et forbrugsniveau, som kun de velstående i dag har råd til, kræver Enhedslisten, at de riges overforbrug ophører. På kort sigt går vi ind for kvoter og “grønne overforbrugsafgifter” for miljøbelastende former for forbrug, fx af benzin. En virkelig økologisk bæredygtig og socialt retfærdig udvikling vil imidlertid kun være mulig i et socialistisk samfund.

Ved at anvende begrebet det miljømæssige råderum får vi sat tal på, hvor mange råstoffer vi maksimalt kan bruge, når alle mennesker i verden skal have ret til samme råstofforbrug, og der skal tages hensyn til miljøet. Råderummet udstikker med andre ord nogle konkrete mål i kg, m2 og m3 for, hvor vi skal hen. Den store udfordring de næste 20-30 år bliver at vise, hvordan vi kan sænke det samlede råstofforbrug, samtidig med at livskvaliteten øges.

CO2-udslippet fra afbrændingen af fossile brændsler skal ophøre inden for den nuværende generations levetid. Energiforbruget skal reduceres både som led i at sikre et gradvist stop for brug af kul og olie, men også som led i omstillingen til en mindre belastende produktionstransportog forbrugsadfærd. Materialeforbruget skal reduceres og ikke bare det materialeforbrug, der indgår som synlige råstoffer i slutproduktet, men opfattet som den samlede mængde af materialer, der ‘flyttes rundt på’ ved fremstillingen, det man kalder produktets samlede ‘økologiske rygsæk’. Vi beslaglægger i virkeligheden enorme arealer i andre verdensdele til dækning af vores forbrug. Dette skal begrænses og disse arealer skal i stedet anvendes lokalt til afhjælpning af sult og nød, og give grundlag for øget velfærd.

At bringe overforbruget ned er lige så vigtig som mere traditionelle veje til at udjævne ulighederne i samfundet. Vejen hertil er en bred kulturel, økonomisk, social og teknologisk indsats kombineret med en overordnet fysisk planlægning af samfundets arealanvendelse.

Socialt drejer det sig om at omfordele fra privat til kollektivt forbrug på områder, hvor kollektivt forbrug kan sikre en mere ligelig adgang til behovsopfyldelse og hvor belastningen af naturgrundlaget samtidig kan gøres mindre, også ved at flere deles om at bruge et produkt som f.eks. en bil, en vaskemaskine, en computer.

Økonomisk drejer det sig om at omfordele fra rig til fattig, således at luksusforbruget begrænses.

Psykologisk drejer det sig om at få gjort op med at markedet skaber kunstige behov og materielle drømme, og at få forståelse for at reelle menneskelige behov ikke kan tilfredsstilles med materiel overforbrug.

Kulturelt drejer det sig om at mindske mængden af midler til reklame og marketing, sponsorering og andre måder hvorpå alle dele af samfundslivet gøres til ‘vedhæng’ til profitmaskinen, og i stedet øge mængden af midler til reel oplysning og debat om forbrugerspørgsmål, natur og miljøspørgsmål.

Samtidigt skal de teknologiske muligheder for at reducere ressourceforbruget kunne udnyttes fuldt ud af samfundet. De materialer der bruges i produktionen skal så vidt muligt være lokale og fornybare. Produkterne skal fremstilles med så lille et ressourceforbrug som muligt. Produkterne skal fremstilles med længere levetid og bedre muligheder for reparation i stedet for total udskiftning. De skal kunne skilles ad i de bestanddele de er lavet af, så bestanddelene kan genanvendes og en større del af produktionen skal baseres på genanvendelse af ressourcer. I dag er det desvære sådan, at det ofte ikke kan betale sig at reparere fx elektroniske og elektriske apparater. Vi foreslår derfor, at det offentlige – evt. i tilknytning til de kommunale genbrugscentre – etablerer reparationsværksteder på nonprofit-basis.

Ikke kun størrelsen af ressourceforbruget er central. Sammensætningen af forbruget er lige så vigtig. Det enorme forbrug af uønskede, miljøskadelige stoffer skal væk. Der skal også sættes fokus på at undgå udslip af sådanne stoffer fra produktionen, hvor de ofte opstår som biprodukter. En omstilling af produktion og andre aktiviteter, så dette og anden risiko undgås, er et vigtigt arbejdsområde. Samtidig må nye stoffer og metoder ikke tages i anvendelse, før følgevirkningerne er blevet vurderet.

Solidarisk miljøpolitik

Det er afgørende for den økologiske opstilling, at alle får mulighed for at være med. Økologi skal være for alle. Det betyder at økologiske fødevarer og andre økologiske produkter skal være tilgængelige og billige. Derfor arbejder Enhedslisten for: at alle offentlige indkøb omlægges til økologi for momsfritagelse på økologiske varer samt pris og avancekontrol, således at der kan sikres gode og billige varer samtidig med at de økologiske producenter tilgodeses.

Enhedslisten støtter kun øgede grønne afgifter under forudsætning af, at det er overforbruget der beskattes, at der sikres et basisforbrug der er billigt eller gratis. Alternativt skal der gives social kompensation til alle med lav indkomst.

Bæredygtig byudvikling

Forbruget af ressourcer i boligerne i Danmark er meget stort. Dels bruges store ressourcer ved opførelse af boliger, dels er energiforbruget i boligerne stort. Derfor skal boligbyggeriet omlægges således, at der kun opføres boliger med lavest mulige energiforbrug, med et materialevalg baseret på lang holdbarhed og lokale materialer. Boligbyggeriet bør desuden planlægges så det indgår i miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige lokalsamfund. Parkeringsarealet i byerne skal reduceres, især i bymidterne. Dermed frigives arealer, som enten kan bebygges eller blive til grønne områder. Etablering af store indkøbscentre og kontordomiciler i forstæderne og byområdernes periferi skaber megen biltransport og skal undgås. Sådanne arbejdspladser skal i stedet lokaliseres tæt på bymidterne med bedst mulig tilgængelighed med kollektiv transport. De enkelte indkøbscentres størrelse skal begrænses, så de ikke udkonkurrerer de lokale dagligvarebutikker i bolig-områderne.

Trafikpolitik

Transportsektoren har et stort ressourcespild og kendetegnes af en fysisk planlægning, der tager større hensyn til profit og prestige end en bæredygtig samfundsudvikling. Omkostningerne i form af klimabelastninger, forurening, ulykker, arealforbrug og opsplitning af naturen, samt begrænsningen i mulighederne for at gå og cykle, er langt større, end den samfundsmæssige og individuelle nytteværdi. Der skal satses på bedre og billigere kollektiv trafik, så denne kan overtage størstedelen af bilog flytrafikken. Det fordrer dog, at der sker en massiv udbygning af togtrafikken, suppleret med et fleksibelt, finmasket net af busser og letbaner.

Mange årtiers nedbrydning af den kollektive trafik og ensidig satsning på privatbilisme har skabt en situation, hvor en reduktion af arbejdstiden eller en drastisk udbygning af den kollektive trafik er en forudsætning for at mange, f.eks. børnefamilier, kan klare sig uden bil.

I en bæredygtig trafikpolitik skal der sættes målrettet ind mod de mest miljøbelastende transportmidler: biler, hurtigfærger og fly. Trafik-sanering og -omlægning er nødvendige forudsætninger for at samfundet ikke efterlader en tung miljøarv til de næste generationer og disse problemer knytter sig ikke kun til bolig-arbejdspladstrafikken, men i lige så høj grad til den kaotiske og hastigt voksende fritidsog ærindetrafik. Enhedslisten går imod anlæg af flere eller bredere motorveje i Danmark. I byerne skal bilernes tumleplads reduceres, bl.a. ved at indføre flere busbaner og cykelstier.

Godstrafikken foregår i dag næsten udelukkende med energitunge containerskibe og lastbiler, mens banegods og småskibstrafik mister terræn. Denne udvikling skal vendes og der skal anlægges lavteknologiske decentrale godsterminaler så det atter bliver nemt og billigt at forsende gods, også over korte afstande. Der indføres maksimum-grænser for hvor langt lastbiler må køre, bompenge, afvikling af kørselsfradraget, indførsel af lastbilafgifter mv.

Grundstammen i al transport er imidlertid gang og cykling, derfor skal boliger, indkøb, arbejde og fritid integreres i et geografisk afgrænset og attraktivt rum. Også af hensyn til befolkningens sundhed er det vigtigt at gøre vilkårene for gående og cyklister bedre, således at flere vælger disse transportformer. Dette er udgangspunktet for en bæredygtig trafikpolitik, suppleret med at driften af andre transportmidler skal baseres på vedvarende energi ( brint og vind).

Energipolitik

Ganske vist er udslippet af CO2 isoleret set faldet en smule her i Danmark, men reelt er danskernes udslip steget. Det skyldes, at en stadig større del af de varer vi køber, bliver fremstillet i lande, hvor man endnu ikke er begyndt at gøre noget for at nedbringe energiforbruget og dermed CO2-udslippet. Danskerne har således samlet set et af verdens største CO2-udslip pr. indbygger og den udvikling skal vendes. En omlægning af energiproduktionen skal baseres på energibesparelser og brug af vedvarende energikilder som vindkraft, solenergi, bølgekraft og transportsektoren skal drives med alternativer til fossile brændsler, som brint og el fra vedvarende energi. Dette er ikke mindst vigtig i en global sammenhæng, hvor CO2 udslippet gennem drivhuseffekten spiller den væsentligste rolle i klimaforandringerne. Elforsyningen skal decentraliseres og igen underlægges samfundseje og demokratisk kontrol.

Det er vigtigt, at der sker en sammentænkning af byudvikling, transportpolitik. energipolitik og placeringen af boliger og virksomheder. En produktion baseret på at dække lokale behov vil reducere transportbehov, energiforbrug og trafikforurening.

Men energipolitik handler ikke kun om at forureningen skal reduceres; det handler også om at oliereserverne forventes at slippe op i løbet af 15-30 år. Det betyder, at det også af den grund er meget vigtigt at nedbringe vores afhængighed af olie. Der er derfor brug for en fortsat udvikling af de vedvarende energikilder, herunder at udvikle et transport-system der ikke er baseret på olie.

Naturforvaltning for mennesker og miljø

En bæredygtig udnyttelse af naturen indebærer at vi skal “aflevere” en natur til næste generation, der i det mindste ikke er ringere end den nuværende. I Danmarks tilfælde er mangfoldigheden af dyr og planter kraftigt forringet i løbet af de sidste 100 år. Derfor skal der ske en genopretning af forsvunden natur og levevilkårene for dyr og planter skal generelt forbedres. Samfundet har i kraft af sin afgørende indflydelse på landskabet ansvaret for at sikre en mangfoldig natur med et rigt dyreog planteliv. Forureningen fra landbrug, trafik og energiproduktion skal reduceres til et niveau, der ikke skader naturgrundlaget.

Der er så meget kvælstof og fosfor i den gylle som det danske landbrug bringer ud på jorden, at det svarer til det urensede spildevand fra 80 millioner mennesker. At husdyrbestanden i Danmark kan være så unaturlig stor skyldes at en fjerdedel af foderet er dyrket i udlandet.

For at undgå forurening af natur, grundvand, dyrkningsjord og fødevarer skal landbrugsproduktionen foregå uden anvendelse af pesticider og kunstgødning. Enhedslisten kræver, at alt landbrug omlægges til økologisk dyrkning, så vi dermed sikrer sunde fødevarer, ordentlig dyrevelfærd, GMO-fri dyrkning og forhindrer fortsat forurening med pesticider i grundvand og naturen. Ved at omlægge landbruget til overvejende lokal forsyning, øges fødevaresikkerheden lokalt samtidig med at dansk landbrugs import af proteinfoderstoffer fra u-lande kan ophøre.

Med omlægning af landbruget og færre arealer til dyrkning af svinefoder, kan landbrugets arealer reduceres markant, samtidig med at det vil give store muligheder for at landbrugsjord kan bruges til at dyrke afgrøder til f.eks. byggematerialer og tekstiler. Dyrkning af hamp til tekstil kan erstatte import af bomuld. Hamp og hør kan anvendes til isoleringsmaterialer, halm kan også anvendes til byggematerialer. Samtidig vil det optimale økologiske landbrugs ekstensive dyrkningsmetoder give bedre naturværdier med flere levende hegn og langt flere pletter med krat eller småskove. Der vil være langt flere afgræssede arealer som ikke pløjes op, men ligger hen som vedvarende enge. Mindre dræning vil give fugtige enge langs åer og langt flere vandhuller. Der vil endda være mere jord tilovers som kan blive til store sammenhængende naturområder, hvor dyr og planter kan trives relativt uforstyrret.

Dansk fiskeri skal være bæredygtig. Derfor skal blandt andet brugen af tunge redskaber som ødelægger havbunden forbydes, og industrifiskeriet reduceres. I stedet skal der bruges mere skånsomme metoder og energiforbruget skal mindskes.

Kampen for at sikre vores naturgrundlag og kampen for at sikre ordentlige eksistensbetingelser for os mennesker er en og samme kamp. Det drejer sig om at øge vores indflydelse på den produktion, vi selv er deltagere i samtidig med, at vi mindsker udbytningen: af os selv og det naturgrundlag, som produktionen hviler på.

Både rød og grøn

Det forhold, at det kapitalistiske samfund bygger på privat ejendomsret og markedsøkonomi har alvorlige konsekvenser ikke blot for samfundet og det enkelte menneske men også for naturen og miljøet.

Den private ejendomsret betyder at væsentlige samfundsmæssige ressourcer udnyttes udfra private interesser, hvor ejerne ikke behøver tage hensyn til samfundets interesser. Udnyttelsen styres i stedet af ejernes ønske om at optimere deres profitter, ofte uden hensyn til miljøet og fremtidige generationer.

I den kapitalistiske markedsøkonomi fastsættes priserne alene udfra de omkostninger som indgår direkte som en omkostning i produktionen. Alle eksterne omkostninger fremstår som uvedkommende. Det betyder, at producenten ikke behøver at tage hensyn til senere konsekvenser af arbejdsmiljøet for de ansatte, rovdrift på naturressourcer, ødelæggelse af den biologiske mangfoldighed eller konsekvenser af forurening på omgivelserne, hvad enten det er for mennesker eller for naturen.

På kort sigt kan staten forsøge at afbøde nogle af de mest uheldige konsekvenser af markedsøkonomien og den private ejendomsret til produktionsmidlerne og gennem forbud, afgifter og tilskud forsøge at regulere udnyttelsen af naturen og mindske de uheldige konsekvenser af produktionen. Grundlæggende kan man ikke prissætte naturgoder og sundhed. Vi kan drøfte dem og prioritere dem gennem demokratiske processer og det kan markedet ikke erstatte. Derfor er det nødvendigt at bryde med kapitalismen og den kapitalistiske markedsøkonomi.

Enhedslisten kalder sig de rød-grønne i en erkendelse af, at det er nødvendigt med både en rød og en grøn kritik af kapitalismen, samt at disse kritikker hænger sammen. Den kapitalistiske vækstøkonomi er ikke økologisk bæredygtig og fortsat vækst i ressourceforbruget vil føre til en forringelse af livsvilkårerne for fremtidige generationer. Samtidigt rammer konsekvenserne socialt skævt. De rige kan købe sig fri, mens de fattige må leve med forringelserne i miljøet. De miljøødelæggelser, som væksten forårsager, vender den tunge ende nedad såvel internationalt som i Danmark.

Miljøkampen drejer sig om at sikre naturgrundlaget og dermed eksistensen for fremtidige generationer. I denne kamp er det vigtigt at komme med konkrete bud på bæredygtige måder at producere og organisere sig på, og kæmpe dem igennem politisk. Det er også en kamp om at nogles udnyttelse af miljøet ikke må true andres sundhed eller undergrave det miljø, som andre lever af. Miljøkampen er således en kamp for retfærdighed og lighed generationerne imellem og globalt indenfor den enkelte generation i muligheden for at udnytte naturen som vores fælles livsgrundlag.

 

Miljø-delprogrammet:

Dette er Enhedslistens gældende delprogram om miljø. Det blev oprindeligt skrevet som en del af Enhedslistens principprogram, men da Enhedslisten på årsmødet 2014 vedtog et nyt principprogram, besluttede man, at tre kapitler – om miljø, EU og kvinde og kønskamp – skulle laves om til delprogrammer. Det er et af disse delprogrammer, du sidder med i hånden.

Enhedslisten skal diskutere et nyt forslag til delprogram om miljø på årsmødet 2018.

Alle programmer