Det startede med en forkert tolkning af brevet fra ambassadørerne i oktober 2005. Da den forkerte udlægning blev kritiseret allerede dengang, kan det konkluderes, at det var en bevidst forkert udlægning, der blev fremlagt - for at undgå at få den debat om dansk udlændingepolitik, som ambassadørerne ønskede.
Siden afvisningen af mødet har regeringen undervurderet de reaktioner, der om på den baggrund - og regeringen har bevidst søgt at skyde al skyld over på andre.
For at afdækket regeringen ansvar har Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører i dag fremsendt en række spørgsmål til statsministeren (se neden for). Enhedslisten mener desuden, at Folketinget skal sikre en uvildig undersøgelse af forløbet, evt. ved at nedsætte en undersøgelseskommission.
- Vi støtter selvfølgelig regeringens bestræbelser på at få landet krisen, men for at det kan ske, må regeringen samtidig erkende egne fejl og indse, at der er brug for en bred debat om dansk udlændingepolitik, siger Frank Aaen
Spørgsmål til statsministeren til skriftlig besvarelse:
Hvorfor har statsministeren så ensidigt fokuseret på at ambassadørernes henvendelse, den 12. oktober 2006 drejede sig om tegningerne og spørgsmål om at begrænse ytringsfriheden, når henvendelsen kun nævner tegninger som et eksempel af flere på det ambassadørerne kalder en kampagne mod Islam og muslimer, og ambassadørerne i samme brev tilslutter sig, at de er tilhængere af ytringsfriheden.
Er statsministeren enig i, at der er flere mulige tolkninger af ambassadørernes krav. Hvis ikke bedes statsministeren redegøre for hvorfor der kun er en mulig tolkning. Hvis der er flere muligheder for tolkning, hvad gjorde regeringen så for at få klarhed over hvordan brevet skulle tolkes.
Er statsministeren enig i, at hvis brevet kunne tolkes som et krav om indgreb over for ytringsfriheden, så er der flere offentlige udtalelser fra ambassadører, der understreger, at det ikke var tilfældet, f.eks. denne udtalelse fra Egyptens ambassadør Mona Omar Attia: ”… det er en stor misforståelse, når folk tror, at vi har bedt statsministeren lægge bånd på ytringsfriheden. Vi har ønsket, at han opfordrede til ansvarlig og respektfuld brug af pressefriheden. Og vi har ønsket, at han skulle tage moralsk stilling ved at fastslå, at det danske samfund stiler mod integration, ikke mod krænkelse af Islam.” (Politiken, 27. oktober 2005).
Mener Statsministeren, at det var umuligt at tage et møde med ambassadørerne om at det danske samfund stiler mod integration og ikke mod krænkelse af Islam.
Er regeringen opmærksom på at Egyptens ambassadør den 30. oktober erklærede, at når statsministeren nægtede at gå i dialog, så opgav ambassadøren at få denne dialog og overlod i stedet sagen til at blive taget op på regeringsplan. Og kunne det på den baggrund forventes, at ambassadørerne på mødet med Udenrigsministeren få dage senere om et helt andet emne af egen drift skulle tage emnet op.
Kan statsministeren bekræfte, at sagen om tegningerne allerede var vidt udbredt i den muslimske verden før de danske Imamer rejste til Mellemøsten.
Kan statsministeren bekræfte, at der var en udbredt debat om mulig boykot af danske varer før danske Imamer rejste til mellemøsten.
Hvad foretog den danske regering sig, da det kom frem, at afslaget på en dialog med de 11 ambassadører var ved at udvikle sig til en bredere protest, herunder overvejelser om boykot.
Kan statsministeren bekræfte, at regeringen i flere omgange startende i oktober måned 2005 fik advarsler om at sagen kunne føre til uro i de muslimske samfund.
Hvad var statsministerens reaktion på at Udenrigsministeren – efter eget udsagn - havde holdt møde med de 11 ambassadører, som statsministeren havde afvist at mødes med.
Hvis regeringen af principielle grunde ikke ville tage det ønskede møde med ambassadørerne, hvordan kan statsministeren så i Folketinget og til pressen sige, at ambassadørerne har fået det møde de ønskede.
Når statsministeren havde fået den opfattelse, at der havde været et møde med de 11 ambassadører og der var en dialog i den sag, statsministeren tidligere havde afvist at holde møde om, hvad gjorde statsministeren så for at blive bekendt med indholdet af den dialog.
Vil regeringen undersøge mulighederne for at oversende den redegørelse fra den egyptiske regering, der er omtalt i Politiken den 18. februar 2006.