Del

Drikkevand og pesticider

Omlægning til 100 % økologi er det eneste, der reelt kan beskytte drikkevandet mod pesticider

Så længe vi har et konventionelt landbrug skal skadevirkningerne på drikkevandet begrænses mest muligt. Bl.a. ved at områder omkring drikkevandsboringer (BNBO’er) og sårbare jorde skal være sprøjtefri og ved at pesticider fundet i drikkevandet over grænseværdien omgående skal forbydes.

Danskernes drikkevand kommer primært fra grundvandet. Grundvandets kvalitet påvirkes især af forurening med pesticider og nitrat fra landbruget.

I de seneste mange år er forbruget af sprøjtegifte steget jævnt og knap hver fjerde drikkevandsboring er nu forurenet med sprøjtegifte.

Siden 1997 har de danske vandværker i gennemsnit lukket to drikkevandsboringer om ugen pga. forurening med sprøjtegifte og problemerne med at finde nyt rent drikkevand vokser.

For at få en idé om, hvad der i fremtiden truer drikkevandet, overvåger man det grundvand der siver ned mod drikkevandsmagasinerne. I grundvandsovervågningen fandt man i 2011 sprøjtegifte i 39 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen, heraf var der overskridelse af grænseværdien i 11 % af indtagene.

Regeringen gennemførte i begyndelsen af 2013 en pesticidstrategi. Målet med strategien er at den samlede pesticidbelastning reduceres med 40 % i 2015 i forhold til 2011. Strategien indeholder flere fornuftige initiativer. Bl.a. styrket indsats overfor ulovlig import af sprøjtegifte, samt at sprøjtemidler opbevares i aflåste afdelinger i havecentrerne. Hovedelementet i strategien er en omlægning af pesticidafgiften, så de mest belastende pesticider er de dyreste. Man regner med at kunne nå målsætningen alene ved at landmanden vælger de billigste midler. Det mener Enhedslisten dog er tvivlsomt, og vi har derfor kontinuerligt presset på for at regeringen også igangsætter andre initiativer.

Enhedslisten vil gøre beskyttelseszoner omkring vandboringer (jf. ovenfor) obligatoriske. Ifølge vandværkerne er beskyttelseszoner om vandboringer det mest effektive virkemiddel til at beskytte drikkevandet mod forurening. At beskyttelseszoner skal være obligatoriske var vi enige med regeringspartierne om før valget, hvor vi fremsatte et fælles beslutningsforslag: www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/b73/som_fremsat.htm

Vi accepterer at landmanden får kompensation for at undlade at sprøjte. Alligevel er regeringen løbet fra dette løfte – senest ved FL-2015 forhandlingerne.

Enhedslisten fremsatte sammen med de radikale tilbage i 2011 et forslag om at forbyde pesticider, hvis de var fundet i grundvandet over grænseværdien. Dette har S-SF-R regeringen ikke ville gennemføre. Dette betyder desværre, at der forekommer pesticider i drikkevandet over grænseværdien uden der gribes ind.

Enhedslisten mener at sårbare jorde må ikke sprøjtes. I årevis har vi presset på for at sand- og lerjorde, der har en kvalitet, hvor vi ved, at der er særlig stor risiko for at pesticider udvaskes, ikke må sprøjtes. Regeringen har tilkendegivet, at de er enige i intentionen. Alligevel er indsatsen blevet syltet.

De borgerlige partier er mere optaget af landbrugets konkurrenceevne end af danskernes drikkevand og forbruget af pesticider steg hvert eneste år under den borgerlige regering. VK regeringen udskød omlægningen af pesticidafgifterne i årevis, fordi landbruget brokkede sig. Heldigvis blev afgiftsomlægningen en realitet da S-SF-R regeringen kom til. Samtidig lykkedes det for regeringen at få de borgerlige med i aftalen om den nye pesticidstrategi.

Om den nye pesticidafgift faktisk er i stand til at få ’knækket’ kurven og reducere forbruget og belastningen med pesticider er endnu for tidligt at sige.

Vores resultater

På finansloven for 2012 fik vi afsat 40 mio. kr. til at kommunerne kunne kortlægge sprøjtefri beskyttelseszoner omkring vandboringer (de såkaldte BNBO’er). Beskyttelseszonerne udbredelse afhænger af de geologiske forhold i jorden fordi zonen skal udlægges der hvor grundvandet løber. Således kan zonen strække sig f.eks. 200 meter i en retning og få meter i den modsatte retning. Ordning har været en kæmpe succes og mange kommuner ved nu hvor beskyttelseszonerne skal ligge. Enhedslisten kæmper nu for at gøre det obligatorisk at beskyttelseszonerne faktisk bliver sprøjtefri.
Vi forsøgte i forhandlingerne om finansloven for 2015, at få regeringen til nu at implementere de sprøjtefri zoner – som jo nu ligger kortlagt jf. ovenfor – men det blev afvist.
I FL-2015 er afsat 2 mio. kr. årligt til dels at udvide, hvilke pesticider der tjekkes for, dels undersøge arealer og jordbundstyper, som hidtil ikke har vært undersøgt. Ikke store penge, men vigtige tiltag.

Alle kampagner