Energipolitik

Energipolitik

Med energiaftalen er sat kurs mod en omstilling, hvor de fossile brændstoffer udfases og erstattes af vedvarende energi.

Inden sidste Folketingsvalg tog EL initiativ til at samles med de nuværende regeringspartier om et fælles klimaudspil: ’KlimaDanmark 2050’ med klare CO2-målsætninger, herunder at fossile brændsler skal være ude af el- og varmeforsyningen i 2035. Disse målsætninger var grundlaget for den energiplan der blev indgået i 2012. Regeringen gjorde alt for at få de borgerlige med, hvilket indebar elementer i energiaftalen, som ikke er vores kop te. Men målsætningerne blev fastholdt. Vi valgte derfor at gå med i aftalen, som dels iværksætter en lang række gode ting, men også indeholder virkemidler som bioeenergi, som vi ikke anser for den rigtige løsning, men hvor vor deltagelse bruges til at kritisere og presse på for at ændre denne politik. Vi får med aftalen sat kritisk lys på brugen af biomasse, som vi kun ønsker benyttet i meget begrænset omfang.

Der er med aftalen sat gang i en lang række tiltag, som dels vil reducere energiforbruget, dels omstille til vedvarende energi.

Indsatsen handler således om energibesparelser, om brug af vedvarende energikilder som vindkraft, solenergi, geotermi og bølgekraft. Transportsektoren skal drives med alternativer til fossile brændsler, som brint og el fra vedvarende energi. Elforsyningen skal decentraliseres og igen underlægges samfundseje og demokratisk kontrol.
Det er vigtigt, at der sker en sammentænkning af byudvikling, transportpolitik, energipolitik og placeringen af boliger og virksomheder. Fx vil en landbrugsproduktion baseret på at dække lokale behov, reducere transportbehov, energiforbrug og trafikforurening.

Hovedlinjen i vor energipolitik er:

  • Alle fossile energikilder (kul, olie, naturgas) skal udfases. Energiaftalen siger 2050 – vi siger 2040.
  • Ingen nye fossile kilder. Derfor siger vi også nej til skifergas, og vi stemmer som det eneste parti løbende imod nye tilladelser til øget udvinding i Nordsøen.
  • Nordsøens ressourcer skal alene udvindes som led i omstilling
  • Massiv indsats for energibesparelser i alle sektorer
  • Mere gang i vedvarende energi – vind, sol, geotermisk og bølgekraft
  • Stop for bioenergi
  • Omlægning af energiafgifter

Vore aftryk

  • Enhedslisten er med i energiplanen som blev vedtaget i 2012. Energiplanens målsætninger er baseret på vort forarbejde. Vi ønsker dog at stramme yderligere op for at fremskynde omlægningen til 100 % vedvarende energi. Det er vigtigt at vise omverdenen, at det kan lade sig gøre at fungere som højtudviklet samfund uafhængig af fossile kilder.
  • Vi fik med finansloven 2013 nye midler til integrerede solceller og brint – udover de mange tiltag i energiaftalen. På solcelleområdet har vi fået indført bedre vilkår for fællesanlæg i almene boliger og der kan nu oprettes solcellelav på linje med vindmøllelav (som dog i praksis blokeres af regeringen gennem administrative forhindringer, fordi staten ikke vil give afkald på energiafgifter, som mistes, når folk selv producerer deres strøm).
  • Vor deltagelse i energiaftalen giver os bedre muligheder for at blokere for gyllebaseret biogas og blokere for strategisk satsning på biomasse, idet vi løbende arbejder for at den faktiske CO2-effekt skal frem og indgå i CO2-regnskaber, hvorved ”fordelen” og interessen aftager. Vi forsøger maksimalt at påvirke den biomasse-analyse, der med energiaftalen skal færdiggøres ultimo 2013.
  • Vi har længe presset for en statslig garantiordning for at fremme geotermisk energi (varmt vand hentet op 2-3 km nede til fjernvarme). Med FL-2015 lykkes det at få afsat midler hertil, så staten påtager sig en del af risikoen ved boringer mm, hvorved der kan speedes op med udbygningen af geotermi.
  • Ligeledes i FL-2015 har vi fået sat gang i et program for store varmepumper hos decentrale kraft-varmeværker, så vi bedre kan udnytte VE-strøm, som led i fremtidens fleksible energisystem med 100 % vedvarende energi.

Det politiske landskab

De borgerlige partier mener grundlæggende, at DK ikke skal være foregangsland. Vi skal følge mainstream, og indsatsen må på ingen måde belaste dansk produktion i konkurrenceevnen.

DF’s holdning kom klart til udtryk under behandlingen af EL’s beslutningsforslag om stop for skifergas. Her sagde Mikkel Dencker (DF): ”Jeg kan sige, at Dansk Folkeparti ikke har nogen intentioner om at udfase fossile brændsler.”

Regeringen opfører sig tvetydigt: På den ene side står de bag energiaftalens mål, men samtidig indgår de aftaler om vækstplaner, som trækker i modsat retning pga. afgiftslempelser for erhvervslivet.

En af de største udfordringer er, at regeringen via finansministeren kræver, at grønne tiltag ikke må medføre færre energiafgifter i statskassen. Derfor fx indgrebet mod solcelle-boomet, hvor folk selv producerer deres strøm, hvorved staten mister energiafgifter.

Fossile brændsler og max. CO2

Ifølge FN’s klimapanel kan atmosfæren kun optage, hvad der svarer til den nuværende udledning af CO2 i yderligere 25 år såfremt jordens temperatur ikke skal overstige de 2 grader, som vurderes som max., såfremt temperaturstigningen ikke skal komme ud af kontrol. Derfor skal langt det meste af de allerede kendte reserver af fossile brændsler blive i jorden. Men CO2-udledningen stiger forsat globalt og for hvert år der går inden det vender, skal den årlige reduktion til den tid være stadig større. Realpolitisk er de lokale og økonomiske interesser så store, at det i praksis er urealistisk at holde temperaturen inden for de 2 grader.

PSO-midler

Med liberaliseringen af elområdet blev elregningen opdelt i en række elementer, herunder den del, der skal gå til at udvikle energiområdet, kaldet ”Public Service Obligations” – PSO-tarif (det er ikke en afgift). Summen af betalingen for selve strømmen samt PSO-tariffen er nogenlunde konstant hvert år, men er elprisen lav et år i snit, bliver PSO-andelen højere og omvendt. Der kommer 4-5 mia. kr. ind årligt. Midlerne har intet med skat (afgift) at gøre og administreres af energiselskaberne, der anvender midlerne til diverse udviklingsformål – samt til betaling for strøm fra anlæg, der kræver en ekstra pris ud over markedsprisen – herunder vind, sol, biogas mm. Hvis der politisk aftales højere tilskud til fx solcellestrøm, skal pengene tages fra anden vedvarende energikilde. Ved den seneste justering af solcelleområdet flyttede vi således ubrugte midler fra biogasområdet til sol-området for at give plads til mere her. De borgerlige har kørt massivt på PSO som en afgift som danske virksomheder skal betale og det lykkedes dem at få regeringen til at reducere virksomhedernes betaling. Men det er en falsk påstand. Danske el-priser inkl. PSO er blandt de laveste i EU.

EU har nu underkendt hele det danske PSO-system, hvorved hele støttesystemt skal laves om. Det vil der blive forhandlet om i 2015.

Vind

EL ønsker udbygning med vind på lxand, kyster og hav og mener det er en nødvendighed for at omstille til fossilfri energiproduktion. På land støtter vi energiaftalens mål om at nedtage for 1.300 MW mindre møller og erstatte disse med færre, men større møller på samlet 1.800 MW. Hertil kommer kystmøller og havmøller og vi ser gerne endnu flere. Fælles for disse, ønsker vi maksimalt lokalt ejerskab via vindmøllelav og via forbrugerejede og kommunale selskaber. For havmøller ønsker vi oprettet et statsligt non-profit selskab ”Hav og Vind”, der kan stå for udbygning med en lavere afregningspris end kommercielle selskaber.

Solceller

I energiaftalen var der ikke forventet ret mange solceller frem til 2020, men kraftigt faldende priser udløste en voldsom udbygning, fordi det var blevet en meget lukrativ investering for villafolket. Med solcelleaftalen blev rammen forøget til 800 MW og vort ønske om at flytte indsatsen til fællesanlæg i almene boliger og solcellelav blev indfriet. Regeringen modarbejder dog udbygningen af solceller gennem administrative forhindringer, fordi staten ikke vil give afkald på energiafgifter, som mistes, når folk selv producerer deres strøm. Vi arbejder for at få udvidet rammen ved især at flytte PSO-midler fra bioenergiområdet til solområdet.

Geotermisk energi

I store dele af landet kan hentes varmt vand fra 2-3 km dybde. De indledende omkostninger er store, men driften af denne fjernvarme er næsten gratis. En række kommuner er nu i gang. Vi har længe ønsket et statsligt økonomisk sikkerhedsnet, så den enkelte kommune ikke skal bære hele risikoen, hvis boringer går galt eller forventninger ikke holder stik. Med FL-2015 får vi nu endelig sat gang i en sådan.

Brint

Brint har en central placering i et fremtidigt energisystem som ”energibærer”, dvs. at overskydende vind- og solenergi omdannes og gemmes som brint, der så kan bruges, når der ikke er VE nok eller kan danne basis for fx transport-brændstof.

Biogas

Biogas har primært til formål at løse et affaldsproblem for den industrielle svineproduktion. Energimæssigt er potentialet yderst beskedent. Alle andre partier – og en række ngo’er – ønsker at støtte biogas for at løse gylleproblemet og især de borgerlige, at give svinebaronerne en ny indtægtskilde. EL ønsker i stedet at afvikle industrielt svinelandbrug, som hverken miljø, klima- eller dyrevelfærdsmæssigt er bæredygtigt. Derfor modarbejder vi en strategisk investering i en masse store biogasanlæg med offentlige tilskud.

Mindre økologiske biogasanlæg kan være OK, da det hjælper landmanden med at recirkulere næringsstoffer til jorden. Målet er her primært at producere gødning og ikke energi.

Træpiller og anden biomasse

Træpiller til erstatning af kul og naturgas er en dårlig løsning. Atmosfæren tilføres mere CO2 pr. produceret energimængde (100 % mere i forhold til naturgas og 10-15% ift. kul), og kulkredsløbet tager så lang tid, at vi ikke får reduceret CO2 over de næste 20-40 år ved at skifte til træpiller. Endvidere er der ingen garanti for, at træ anvendt til importerede træpiller erstattes af ny skov.

 

Biobrændstoffer

Biobrændstoffer til biler lavet af fx halm eller andre afgrøderester er ikke holdbart i længden. Der er ikke biomasserester i overskud. Fx er jordens frugtbarhed afhængig af at planterester bliver returneret til jorden. Kun traditionelt kemisk landbrug har ”overskud” af biomasse. Vi ønsker omlægning til økologi og derfor støtter vi ikke forskellige danske planer for bioethanol-fabrikker. Transportens brændstof kan klares på anden måde (el og brint).

Energiafgifter

For virksomheder er vi imod afgiftslempelserne. Vi har foreslået, at såfremt enkeltvirksomheder kan dokumentere, at energi- og miljøafgifter konkret udgør et reelt problem, kan de søge om fritagelse (eller tilskud) mod, at staten får andel i overskud. Altså en slags kontanthjælp som skal betales tilbage hvis det går godt. De generelle afgiftslempelser har ingen betydning for langt de fleste virksomheder og er penge ud af lommen på staten.

For husholdninger ønsker vi et differentieret afgiftssystem, hvor et basisforbrug af afgiftsfrit (vand, el og varme) mens der til gengæld skal betales forhøjet afgift for overforbrug. Folketinget har i nov. 2014 behandlet et beslutningsforslag fra EL herom.

Alle kampagner
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer