Luftforurening

Luftforurening

Luftforurening i dag kommer fra køretøjer, skibe, brændeovne, fra erhvervsvirksomheder og fra energiproduktion – samt hvad der blæser ind over grænserne. Enhedslisten har især fokus på transportens forurening og brændeovne.

 

  • Der er mange kilder til forurening. Fælles for køretøjer, skibe, kraftværker og brændeovne er, at de bruger brændstoffer til at skabe energi. Brændstofferne kan være dieselolie, benzin eller kul, der er fossile brændstoffer, eller træ og halm, og der er biobrændstoffer.
  • Busser, taxaer og privatbiler udgør den største kilde til partikelforureningen i byerne. Dieselkøretøjer uden partikelfilter er særlig problematisk. I parcelhuskvarterer og på landet bidrager brændeovne også til luftforureningen og landbruget bidrager med sundhedsskadelige ammoniakdampe.
  • Luftforurening starter med en aktivitet, for eksempel forbrænding i et kraftværk eller i en bilmotor. Forbrændingen producerer energi, men giver også et udslip af kemiske stoffer. Stofferne bæres med vinden, omdannes undervejs ved kemiske processer i luften og sætter sig på planters overflade, kommer ned i lungerne og forstyrrer iltbalancen i søer og åer.
  • Ved forbrændingen sendes en række stoffer ud i luften. Blandt andet svovl, kvælstofoxider og partikler. I store koncentrationer er disse stoffer skadelige for mennesker og for miljø. En række af de stoffer, der udledes, er i sig selv skadelige. Andre stoffer reagerer kemisk med hinanden og danner nye, skadelige stoffer.
  • Sundhedskonsekvenserne fra biltrafikkens forurening er ganske alvorlige og medfører hvert år tusindvis af tilfælde af astma, bronkitis og andre luftvejssygdomme samt kræft og for tidlig død. Udover at påvirke borgernes livskvalitet negativt, koster forureningen også samfundet milliarder hvert år i nedsat arbejdsevne og sundhedsomkostninger.
  • I Danmark er grænseværdierne for luftforurening nærmest konsekvent overskredet på en lang række trafikerede veje. Alene i København overskrider luftforureningen grænseværdierne for sundhedsskadeligt partikler på 35 københavnske vejstrækninger og omkring søerne er luftkvaliteten så sundhedsskadelig, at beboerne bliver anbefalet at holde vinduerne lukket i dagtimerne. Myndighederne har bl.a. reageret ved at flytte målestationen længere væk fra vejen for at kunne mindre alarmerende måleresultater til EU.
  • De såkaldte ”ren luft” zoner har i en årrække været indført i København, Aarhus, Odense og Aalborg. De omfatter dog alene (ældre) lastbiler og busser, idet disse skal være bedre end Euro 3 kravene for at måtte køre inden for zonerne (Euro betegnelsen er emissionsnormer, som fastsætter grænseværdier for, hvor meget emission af forskellige luftforureninger, der må udledes). De seneste emissionskrav for person- og varebiler er nu fastlagt i den såkaldte Euro 6 norm, der gælder for nyregistrerede køretøjer fra september 2015.
  • Gennem lovgivning er der sat grænser for, hvor meget fx et kraftværk må udlede af de forskellige stoffer. Der er indført miljøzoner, der indebærer at ældre lastbiler og busser skal have partikelfilter og alle virksomheder skal have en miljøgodkendelse. Forurening fra brændeovne er et voksende problem.
  • Især Det Økologiske Råd har sat fokus på, at brændeovne er kilde til stor luftforurening. Især de dårlige brændeovne som anvendes i byerne. Enhedslisten har fremsat forslag om, at brændeovne, som befinder sig i områder med kollektiv energiforsyning, skal afgiftsbelægges for at reducere antal og brug.

Enhedslistens krav er, at

  • vi gennem vor trafikpolitik skal reducere bil- og godstransport på vejene og dermed luftforureningen suppleret med forbedrede vilkår for cyklister samt billigere og bedre kollektiv transport.
  • den bilpark som skal køre, skal omlægges til el og brint – som med tiden bliver produceret fossilfrit og dermed bidrager denne transport ikke til luftforureningen. Lastbiler skal i første omgang omstilles til gas.
  • der skal stilles skrappere krav til ren luft zonerne, så de mest forurenende person- og varebiler (samt lastbiler og busser) fjernes. Derudover skal alle de kommuner, der ønsker det, have mulighed for at indføre miljøzoner i og betalingsring om deres byer. Alle dieselkøretøjer skal have partikelfiltre
  • Vi skal fremme citylogistik, der er betegnelse for, at varer udefra til en by leveres til større centraler og så leveres ind til byens butikker i mindre (eldrevne) varebiler – fx via socialøkonomiske virksomheder.
  • Vi ønsker skærpede krav til skibes udledning
  • Kraftværkerne skal afvikles og vi skal overgå til vedvarende energi – uden biomasse (træpiller giver både luftforurening og CO2). Se nærmere under vor energipolitik.
  • Brændeovne skal ikke bruges, hvor der er kollektiv varmeforsyning. Vi har fremsat beslutningsforslag om at indføre afgifter på brændeovne i disse områder for at reducere brugen.

Vores resultater

Det er sjældent muligt at komme igennem med selv begrænsende tiltag på transportområdet, hvis det begrænser biltrafikken. Hertil har opbakningen bag bilkørsel alt for tor blandt folketingets partier. Med ”trafikmilliarden” har vi dog kunnet komme igennem med at fremme alternativer til bilkørsel (letbanetiltag, lavere billetpriser mm). ”Togfonden” vil ligeledes have positiv effekt på luften, da den betyder øget elektrificering – og kan udkonkurrere nogen biltransport.

På energiområdet er vi med i energiaftalen, der samlet skal nedsætte energiforbruget og øge vedvarende energi, hvilket også har positiv effekt på luften.

Ingen andre partier har været villige til at drøfte tiltag, der begrænser biltrafikken. Tværtimod droppede SRSF-regeringen såvel betalingsringen som en ellers planlagt afgift på lastbilkørsel.

På trafikområdet fungerer flere forskellige trafikforlig. Den med flest penge er trafikforliget fra 2009, hvor V, K, DF, RV, S og SF er med. Midlerne går til såvel motorveje som kollektiv trafik. Nettoeffekten af denne aftale er sort med flere biler og øget luftforurening. Enhedlisten er med i aftalen ”Bedre og billigere kollektiv trafik” eller ”trafikmilliarden”, hvor der i perioden 2012-2020 er 1 mia. kr. årligt til trafikområdet som kompensation for, at betalingsringen ikke blev til noget. Disse midler går alene til kollektiv trafik og cyklisme.

Se nærmere under ”trafik”.

Til forsiden