Manglende åbenhed om partistøtte

Ny partistøtteaftale går udenom internationale anbefalinger

Europarådets antikorruptionsenhed GRECO rejste tilbage i 2010 en hård kritik af Danmarks manglende åbenhed om partistøtten. Danmark blev rangeret lavt i forhold til åbenhed i selskab med lande som Albanien og Malta. GRECO har årligt rettet henvendelse til skiftende danske regeringer med opfordring til at følge anbefalingerne om bekæmpelse af korruption. I 2014 klagede Europarådet til den daværende regering og betegnede de danske partistøtteregler som ”globalt utilfredsstillende”. I maj 2016 mødtes en delegation fra GRECO med repræsentanter for de politiske partier i Folketinget og fremlagde igen en kritik af de manglende regler. Så sent som i sidste uge (26. januar 2017) vedtog Europarådets parlamentariske forsamling en kritik af de manglende danske regler om partistøtte. Nu ændres reglerne, men kun få anbefalinger fra GRECO er medtaget. Nedenfor gennemgås anbefalingerne i forhold til den nye aftale.

Ingen regulering af magtfulde pengeklubber

Den nye aftale retter hverken op på den internationale kritik eller leverer en løsning på et af de helt afgørende problemer: Indsamlingsforeningerne. I årevis har partier og politikere nemlig omgået de nuværende regler ved at kanalisere bidrag igennem lyssky indsamlingsforeninger for at hemmeligholde bidrag. Ved at undlade at løse det problem, sender Socialdemokraterne og regeringen et signal om, at det er helt legitimt at snyde med reglerne og sikre virksomheder og organisationer anonymitet. Partistøtteudvalget havde ellers udviklet forskellige modeller for at løse det problem.

GRECOs ni anbefalinger (fuld tekst nedenfor)

1.       Forbud mod anonyme donationer (delvist indfriet på beløb over 20.000 kr)

2.       Offentliggørelse af det fulde beløb på donationer (ikke indfriet)

3.       Øget vejledning af partierne i indrapportering af donationer (indfriet)

4.       Hyppigere offentliggørelse af private donationer i relation til valgkampe (ikke indfriet)

5.       Åbenhed om partiernes indtægter fra egne aktiviteter, fundraising og bidrag fra interesseorganisationer med tilknytning til partierne (ikke indfriet)

6.       Åbenhed om partistøtte til enkelte kandidaterne (delvist indfriet – åbenhed men uden beløbsstørrelse)

7.       Uafhængig revision på alle niveau i partierne (delvist indfriet ifht folketing og europaparlament)

8.       Uafhængig kontrol og tilsyn af partiregnskaberne (ikke indfriet)

9.       Øget sanktioner over for brud på partistøttereglerne (ikke indfriet)

Til forsiden

Forligsaftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet indeholder følgende:

  • Der indføres regler, der sikrer åbenhed om private bidrag, der ydes til alle niveauer i partierne og til enkeltkandidater. I dag skal private bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til partiernes landsorganisationer, fremgå af landsorganisationens partiregnskab, som offentliggøres på Folketingets hjemmeside. Bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til en regional eller kommunal kandidatliste, en regional, kommunal eller lokal partiforening eller en kredsforening skal i dag indberettes til kommunen eller regionen i forbindelse med, at der ansøges om offentlig partistøtte, men offentliggøres ikke. Det laves der med forligsaftalen om på, idet disse indberetninger af bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr. fremover skal offentliggøres af regionen og kommunen. Bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til enkeltkandidater til alle valg vil som noget helt nyt blive omfattet af en indberetnings- og offentliggørelsespligt.
  • Der indføres et forbud mod at modtage anonyme bidrag, der overstiger beløbsgrænsen. Modtages sådanne bidrag, skal de – hvis bidragsyder kan identificeres – tilbageføres til bidragsyder eller alternativt overføres til statskassen.
  • Efter partiregnskabsloven skal identiteten på bidragsyderen fremgå af partiregnskabet, hvis den pågældende samlet i løbet af et år har ydet bidrag, der overstiger 20.000 kr. Beløbsgrænsen har været den samme siden 1995 og har således ikke været reguleret. Det er et led i forligsaftalen, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. fremover pristalsreguleres (til nærmeste beløb deleligt med 100). Beløbsgrænsen på 20.000 kr. i partistøtteloven skal reguleres på samme måde.
  • Efter partiregnskabsloven skal de politiske partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, årligt aflægge regnskab over landsorganisationens indtægter og udgifter, herunder private bidrag. Regnskabet skal senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning indsendes til Folketinget, som offentliggør regnskabet. Regnskabet skal i dag være underskrevet af partiets ledelse, men der stilles efter loven ikke et krav om, at regnskabet skal være godkendt af en revisor, som er godkendt i henhold til revisorloven. Med forligsaftalen indføres et sådant krav.
  • Det kan undertiden give anledning til tvivl, hvornår der er tale om støtte, der er omfattet af den eksisterende regulering i partiregnskabsloven og partistøtteloven. For at afhjælpe dette er det et led i forligsaftalen, at Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder en vejledning, som vil indeholde detaljerede retningslinjer for forståelsen af reglerne.

Regeringen vil i folketingssamlingen 2016-17 fremsætte lovforslag, der gennemfører de elementer i forligsaftalen, der kræver lovgivning.

GRECOs anbefalinger uddybet

Kilde: Partistøtteudvalgets betænkning, s.247

#1 Forbud mod anonyme donationer – (delvist implementeret – kun forbud på anonyme donationer over 20.000 )

GRECO anbefaler for det første, at Danmark forbyder anonyme bidrag til politiske partier og kandidater. Efter GRECO’s opfattelse kan muligheden for at give anonyme bidrag til politiske partier benyttes til at omgå partiregnskabslovens regler om åbenhed, jf. lovens § 3.
(Delvis – kun forbud på anonyme donationer over 20.000 )

#2 Offentliggørelse af det fulde beløb på donationer – (ikke implementeret)

GRECO anfører for det andet, at det følger af artikel 12 og 13 i rekommandation (2003)4, at stater skal sikre, at de politiske partiers regnskaber skal udspecificere alle de bidrag, partiet har modtaget, herunder arten og størrelse af det pågældende bidrag. Hvis bidraget er over en vis størrelse, bør identiteten af bidragsyderen endvidere offentliggøres, og oplysningerne skal som minimum en gang årligt gøres tilgængelige for offentligheden. Selv om GRECO anerkender den danske forpligtelse efter partiregnskabslovens § 3, stk. 2, til at offentliggøre navn og adresse på bidragsydere, hvis bidrag til et politisk parti sammenlagt overstiger 20.000 kr. årligt, er det GRECO’s opfattelse, at de danske regler ikke er i overensstemmelse med rekommandation (2003)4. På den baggrund anbefaler GRECO, at der bør indføres en pligt til at offentliggøre den samlede værdi af en bidragsyders bidrag i tilfælde, hvor der ydes private bidrag på over 20.000 kr. – og hvor navnet på bidragsyderen derfor efter de gældende regler i partiregnskabslovens § 3, stk. 2, skal fremgå af partiregnskabet.

#3 Øget vejledning af partierne i indrapportering af donationer – (implementeret)

For det tredje anbefaler GRECO, at der udarbejdes retningslinjer vedrørende rapportering og værdiansættelse af indirekte støtte i form af naturalieydelser til politiske partier, da partiregnskabsloven efter GRECO’s opfattelse ikke er tilstrækkelig klar vedrørende dette punkt.

#4 Hyppigere offentliggørelse af private donationer i relation til valgkampe – (ikke implementeret)

For det fjerde bemærker GRECO, at der ikke i dag findes særskilte regler om partiernes regnskabsaflæggelse i forbindelse med afholdte valg. Det betyder, at partiernes indtægter og udgifter i forbindelse med et valg vil indgå i det almindelige regnskab, som partierne i medfør af partiregnskabslovens § 3, stk. 1, er forpligtet til at aflægge senest 12 måneder efter afslutningen af regnskabsåret. Det er efter GRECO’s opfattelse vigtigt, at offentligheden får oplysninger om, hvem der yder bidrag til politiske partier i forbindelse med valg. GRECO anbefaler derfor at indføre hyppigere rapportering i forhold til indtægter og udgifter i relation til valgkampagner samt at sikre, at relevant information herom offentliggøres.

#5 Åbenhed om partiernes indtægter fra egne aktiviteter, fundraising og bidrag fra interesseorganisationer med tilknytning til partierne – (ikke implementeret)

GRECO anbefaler for det femte, at kravene til de politiske partiers regnskaber i partiregnskabslovens § 3, stk. 1, udvides til også at omfatte indtægter fra partiernes egne aktiviteter (f.eks. fundraising) og ejendomme på centralt niveau samt – i videst muligt omfang – på regionalt og lokalt niveau. GRECO påpeger endvidere, at det følger af artikel 11 i rekommandation (2003)4, at partiernes regnskaber, hvor det er passende, også bør afspejle regnskaberne for de enheder, som hører direkte eller indirekte under det politiske parti, eller som på anden måde er under kontrol af partiet. GRECO anbefaler derfor øget gennemsigtighed i forhold til bidrag fra tredjeparter, f.eks. enheder og interesseorganisationer, der knytter sig til partierne.

#6 Åbenhed om partistøtte til enkelte kandidaterne – (delvist implementeret – åbenhed om kandidater, men ikke beløbsstørrelse)

For det sjette anbefaler GRECO, at det sikres, at bidrag over et vist beløb til kandidatlister og enkeltkandidater i videst muligst omfang offentliggøres, herunder med angivelser af både bidragsyderens navn og bidragets størrelse. Selv om GRECO anerkender, at enkeltkandidater og kandidatlister spiller en mindre rolle i dansk politik i forhold til de politiske partier, anføres det i rapporten, at gennemsigtigheden af deres finansiering bør styrkes i det omfang, det er muligt, særligt i lyset af, at kandidatlister og enkeltkandidater kan modtage offentlig partistøtte.
(Delvist – åbenhed om kandidater, men ikke beløbsstørrelse)

#7 Uafhængig revision – (delvist implementeret – kun i forhold til folketing og EP valg)

GRECO anbefaler for det syvende, at der sikres en uafhængig og konsekvent revision af regnskaber fra politiske partier, der er opstillet til folketingsvalg eller til Europa-Parlamentsvalg, og – i det omfang det er passende – fra partier, der er opstillet til regionale eller kommunale valg. Derudover anbefaler GRECO, at der udfærdiges regler eller retningslinjer med henblik på at sikre den nødvendige uafhængighed for de revisorer, der reviderer de politiske partiers regnskaber.
Delvis (kun i forhold til folketing og EP valg)

#8 Uafhængig kontrol og tilsyn af partiregnskaberne – (ikke implementeret)

Det følger af artikel 14 i rekommandation (2003)4, at staterne skal sikre en uafhængig kontrol af finansieringen af de politiske partier og valgkampagner. Den uafhængige kontrol bør indeholde en uafhængig og reel kontrol af de politiske partiers regnskaber og en offentliggørelse heraf. I henhold til de danske regler offentliggør Folketinget de politiske partiers regnskaber, men foretager ikke i øvrigt en kontrol af regnskaberne. Økonomi- og indenrigsministeren påser endvidere, at de indsendte regnskaber for de partier, der modtager offentlig partistøtte i henhold til partistøtteloven, og som er omfattet af partiregnskabsloven, indeholder de oplysninger, der kræves efter bestemmelsen i partiregnskabslovens § 3. Herudover har Rigsrevisionen mulighed for at undersøge den offentlige støtte til politiske partier, hvilket dog ikke sker i praksis. GRECO finder ikke, at de danske regler er i overensstemmelse med artikel 14 i rekommandation (2003)4, og anbefaler derfor som det ottende, at der sikres en uafhængig og reel kontrol af støtte til politiske partier og valgkampagner.

9# Øget sanktioner over for brud på partistøttereglerne – (ikke implementeret)

Endelig anbefaler GRECO som det niende, at fremtidige regler om støtte til politiske partier og valgkampagner ledsages af fleksible – f.eks. administrative – sanktioner, som er effektive, proportionale og afskrækkende.