Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne

Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne

1. Navn
Enhedslisten - de rød-grønne.

2. Formål
Enhedslisten vil arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt. Enhedslisten opfatter det som en afgørende opgave at sikre samarbejde på venstrefløjen og samling af røde og grønne kræfter.
Enhedslisten vil arbejde for venstrefløjsrepræsentation i Folketinget.

3. Medlemskab og kontingent
Man kan blive medlem af Enhedslisten ved at tilslutte sig Enhedslistens formål og betale kontingent som fastsat af årsmødet. Kontingentet opkræves af Enhedslistens landsorganisation. Kontingentet deles mellem landsorganisationen og afdelingerne efter årsmødets bestemmelse.
Hovedbestyrelsen kan fastsætte et særligt lavt introduktionskontingent ligesom der i enkelte tilfælde kan fastsættes et særligt lavt kontingent.
Medlemskab ophører ved mere end 6 måneders kontingentrestance.
Det forventes, at medlemmer af Enhedslisten er organiseret i den fagforening/forbund, der dækker det overenskomstområde, i hvilket man er beskæftiget.

4. Afdelinger
Afdelinger kan oprettes i lokalområder med medlemmer af Enhedslisten.
Oprettelse og nedlæggelse af afdelinger godkendes af Enhedslistens hovedbestyrelse. Afdelinger skal have selvstændig økonomi og egne vedtægter.
Hovedbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde give tilladelse til at der oprettes en afdeling ud fra andre kriterier end geografiske.
Hovedbestyrelsen kan også beslutte at en sådan afdeling skal nedlægges.

5. Årsmødet
Årsmødet afholdes som årligt delegeretmøde og er Enhedslistens højeste myndighed. Årsmødet indkaldes af hovedbestyrelsen. Et ekstraordinært årsmøde kan indkaldes af et flertal af hovedbestyrelsen eller 1/10 af medlemmerne.Ekstraordinære årsmøder skal indkaldes med en særlig dagsorden. Hvis valg af folketingskandidater er på dagordenen, skal der forinden foretages urafstemning efter reglerne i §8. Hovedbestyrelsen fastsætter et samlet antal delegerede, der fordeles mellem afdelingerne i forhold til antal medlemmer. Alle afdelinger har ret til at vælge min. 2 delegerede til både årsmøder og delegeretkonferencer. Den enkelte afdelings delegerede vælges på møder, hvor alle medlemmer skal inviteres. Hvis der er kampvalg benyttes samme valgmetode som ved valg af hovedbestyrelsen.
Årsmødet forberedes af Hovedbestyrelsen med forslag til dagsorden og dirigenter, samt en anbefaling af hvilke forslag, der skal behandles.
Hovedbestyrelsen, afdelinger, udvalg og enkeltmedlemmer kan fremsætte forslag til årsmødet.
Sidste frist for indlevering af hovedforslag er 10 uger før landsmødet. Bestyrelsen skal senest otte uger før årsmødet fremlægge et begrundet forslag til dagsorden for medlemmerne.
Sidste frist for indlevering af forslag til aktuelle politiske udtalelser, samt af ændringsforslag, herunder ændringsforslag til dagsordenen, er en måned før landsmødet. Den afgående Hovedbestyrelse eller det afgående forretningsudvalg, kan dog fremsætte presserende politiske udtalelser ved landsmødets åbning.
Hovedbestyrelsen sikrer at medlemmerne informeres om alle årsmødets vedtagelser. I det omfang, vedtagelserne kan tolkes forskelligt, vedtager Hovedbestyrelsen en tolkning og en begrundelse herfor.

Delegeretkonferencer
Hovedbestyrelsen kan indkalde til besluttende delegeretkonferencer.

6. Hovedbestyrelsen
Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer valgt på årsmødet.
Repræsentanter fra afdelinger, der ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, får rejserefusion til hovedbestyrelsesmøderne.
Højst 1/5 af HB's medlemmer må udgøres af fuldtidsrepræsentanter og ansatte i Enhedslisten eller i tilknyttet virksomhed. Det gælder uanset ansættelsesforholdets karakter, omfang og varighed.

Valg af hovedbestyrelse
Anmeldte grupper af delegerede svarende til en eller flere hele femogtyvendedele af årsmødets delegerede kan (forud for hovedbestyrelsesvalget i plenum) uden videre få valgt deres kandidater til hovedbestyrelsen i overensstemmelse med den angivne brøkdel af delegerede, de når op på. Hovedbestyrelsesmedlemmer valgt på denne måde er ikke omfattet af bestemmelsen om begrænsning af antallet af fuldtidsrepræsentanter og ansatte, med mindre der vælges mindst 5 hovedbestyrelsesmedlemmer for det enkelte mindretal. De eventuelt anmeldte mindretalsgrupper har herefter ingen indflydelse på resten af hovedbestyrelsens sammensætning.
Resten af hovedbestyrelsen vælges ved skriftlig afstemning, hvor hver delegeret højst kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen (oprundet til nærmeste hele tal) af det antal hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal vælges. Ved valg til HB skal hvert køn have mindst 10 pladser. Der opstilles 2 lister med henholdsvis de mandlige og kvindelige kandidater. Kandidaterne vælges efter deres stemmetal. Hvis der ikke er 10 kandidater på én af listerne suppleres op fra den anden liste. Ikke valgte kandidater indgår på en suppleantliste, prioriteret efter kandidaternes stemmetal.
Suppleanter bliver medlem af hovedbestyrelsen, når hovedbestyrelsesmedlemmer udtræder permanent eller for en periode af minimum 3 måneder. De øverste 2 suppleanter indkaldes til HB-møderne med taleret. Der føres statistik over hovedbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i hovedbestyrelsesmøderne på baggrund af en mødeprotokol.

Hovedbestyrelsens funktion
Hovedbestyrelsen holder mindst 8 - 10 møder i perioden. Hovedbestyrelsesmøderne er åbne for Enhedslistens medlemmer.
Hovedbestyrelsen tilstræber at træffe afgørelser i enighed. Ved uenighed træffes afgørelser ved almindeligt stemmeflertal. Hovedbestyrelsen vælger blandt sine medlemmer et Forretningsudvalg på max. 1/3 af sine medlemmer, der kan fungere og udtale sig på Enhedslistens vegne mellem hovedbestyrelsesmøderne. Forretningsudvalget tegner Enhedslisten i økonomisk henseende. Højst 1/3 af Forretningsudvalget må udgøres af fuldtidsrepræsentanter og ansatte. Kønsfordelingen i arbejdsudvalget er underkastet samme kønskvoteringsregler som hovedbestyrelsen (træder i kraft fra og med årsmødet 2006).
Hovedbestyrelsen er ansvarlig for Enhedslistens økonomi over for årsmødet. Hovedbestyrelsen fremlægger regnskab og budget for årsmødet. Hovedbestyrelsen ansætter og afskediger ansatte (inkl. sekretærer for folketingsmedlemmer).

7. Urafstemning
Politiske spørgsmål kan afgøres ved urafstemning. Et årsmøde, hovedbestyrelsen eller 10 procent af medlemmerne kan sætte et politisk spørgsmål til urafstemning. Beslutninger truffet ved urafstemning kan dog efterfølgende ændres af et årsmøde. Stemmeafgivelse ved urafstemning skal altid finde sted på medlemsmøder i afdelingen.

8. Folketingskandidater
Enhedslistens folketingskandidater skal være medlemmer af Enhedslisten.
Forud for hvert ordinære årsmøde afholdes en urafstemning om valg af spidskandidater til Folketinget.
Medlemmer, som ønsker at opstille som spidskandidater, tilmelder sig urafstemningen. Urafstemningen omhandler spidskandidater i alle storkredse med undtagelse af Bornholm samt et antal suppleantpladser fastlagt af Hovedbestyrelsen før tilmelding.
Ved urafstemningen kan hvert medlem stemme på op til 10 kandidater. Resultatet er vejledende for årsmødets valg af spidskandidater og 1. suppleanter.
Årsmødet nedsætter et kandidatudvalg med en repræsentant for hver af de 10 storkredse samt to repræsentanter for HB. Kandidatudvalget udarbejder et forslag til kandidatliste. Mindretal og andre kan stille alternative forslag. Valget af spidskandidater sker som et valg mellem de foreslåede hele lister (med storkredse og de dertil foreslåede kandidatnavne og evt. suppleanter). Der stemmes i et antal runder, hvor den liste, der får færrest stemmer i hver runde glider ud. Har en kandidatliste ved den sidste afstemning på årsmødet mindst 2/3 flertal er den vedtaget og endelig. Såfremt en (mindretals)liste ved den sidste afstemning opnår over 1/3 af stemmerne på årsmødet afholdes urafstemning blandt medlemmerne om to kandidatlister.
I tilfælde af at en spidskandidat ikke kan eller vil opstille samt i tilfælde af eksklusion kan bestyrelsen vælge en ny kandidat frem til årsmødet.

Partiskift
Såvel spidskandidater som øvrige folketingskandidater samt kandidater til regions- og kommunevalg udtræder af den parlamentariske forsamling, de er kandidater til, hvis den pågældende ikke længere er medlem af Enhedslisten.
Ligesom Enhedslisten ikke accepterer, at valgte medlemmer tager deres mandat med sig ved udtrædelse af Enhedslisten, modtages andre partiers mandater heller ikke som Enhedslistemandater.

Valg af øvrige kandidater
Øvrige folketingskandidater vælges i lokalafdelingerne. Storkredsene vælger lokale folketingskandidater hvert år på Regionsorganisationernes generalforsamlinger eller repræsentantskabsmøder. I regionsorganisationer der omfatter flere storkredse, går de fremmødte på regionsgeneralforsamlingen eller regionsrepræsentantskabsmødet fra de respektive storkredse for sig og vælger kandidater til deres egen storkreds. Der bør dog tilstræbes tæt samarbejde og kontakt mellem alle kandidater i regionen - også på tværs af storkredsenes grænser. Regionerne har pligt til at sikre, at der altid er kandidater i alle opstillingskredse i deres område. Regionsbestyrelserne har ret til at besætte ubesatte lokale opstillingskredse i tilfælde af, at der udskrives valg.

9. Enhedslistens folketingsgruppe
Enhedslistens folketingsmedlemmer er opstillet og valgt på Enhedslistens grundlag og er ansvarlige over for Enhedslistens hovedbestyrelse og årsmøde.
Væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen, og der tilstræbes konsensus. Ved uenighed skal sagen forelægges hovedbestyrelsen til afgørelse.

10. Udvalg
Landsdækkende politiske udvalg kan oprettes efter godkendelse i hovedbestyrelsen. Udvalget organiserer sig efter behov hvis det skønnes nødvendigt med en koordinationsgruppe på 2-3 personer, der evt. sammen med ansatte tilrettelægger udvalgets møder og koordinerer arbejdet mellem møderne. Der afholdes et årligt landsmøde i en weekend eller på en helligdag, hvor man prioriterer og udstikker hovedlinjerne for arbejdet i det kommende år. Udvalgene udarbejder et kommissorium for sit arbejde, som efterfølgende skal godkendes i hovedbestyrelsen. Medlemmer af Enhedslisten ydes rejserefusion til udvalgsmøder.
Udvalgenes vigtigste opgaver er:
- at sikre, at der så vidt muligt er fungerende regionale underudvalg under landsudvalget så mange steder i landet som muligt.
- at være politisk aktive i.f.t. de relevante folkelige bevægelser på feltet,
- at fungere politikudviklende, såvel generelt og programmatisk som i.f.t. større udspil fra hovedbestyrelsen og folketingsgruppen,
- at informere Enhedslistens øvrige medlemmer,
- at stille forslag om aktiviteter, der kan inddrage bredere dele af Enhedslisten.
Folketingsgruppen og hovedbestyrelsen skal sende udspil samt væsentlige sager til høring i det/de relevante udvalg.
Udvalg kan kun udtale sig i eget navn. Udvalgsmøderne er åbne og annoncerede for alle medlemmer af Enhedslisten. Interesserede, der ikke er medlem af Enhedslisten, kan inviteres til at deltage i udvalgsarbejdet.
Enhedslistens udvalg udarbejder hvert år en beretning, som indgår i HB's beretning.

11. Rotationsordning
Centrale tillidshverv i Enhedslisten er ikke tidsubegrænsede.
- Medlemmer af folketinget kan ikke opstille til urafstemningen ved årsmødet efter deres syvende år i Folketinget.
- Fuldtidsansatte lokalpolitikere, f.eks. borgmestre, kan ikke genopstille til hvervet efter to fireårsperioder.
- Man kan højst være medlem af HB i 7 år indenfor en 9 års periode
- Ansatte i Enhedslisten er ansat i stillinger af højst 7 års varighed. (Det gælder dog for ansatte ansat før 1/3 1999, at de kan være ansat i op til 10 år.). Enhedsliste-ansattes orlovsperioder tæller som „døde" perioder i forhold til rotationsreglen. Tidspunktet hvor en ansat udroteres udskydes således med det tidsrum (dage/uger/måneder/år) en ansat sammenlagt har holdt orlov under sin ansættelse i Enhedslisten.
For samtlige tillidshverv gælder, at der tidligst kan søges opstilling/ansættelse igen til samme tillidshverv efter 2 års pause.
Personer der er faldet for rotationsordning, fordi de har bestridt et tillidshverv, der er omfattet af pind 1, 2 eller 4 kan ikke i to år efter rotationen er påbegyndt, bestride et andet hverv som er omfattet af pind 1, 2 eller 4.

Når en person har været ansat i Enhedslisten i en periode kortere end 7 år, skal vedkommende holde pause fra ansættelsesforhold i Enhedslisten i en periode svarende til 2/7 af den periode vedkommende har været ansat for igen at kunne starte forfra i forhold til rotationsreglen.
Udgør pausen mindre end 2/7 af det gamle ansættelsesforholds varighed tæller (2/7 af det gamle afsættelsesforholds varighed minus pausens varighed) x 7/2 med i beregningen af tidspunktet for vedkommendes rotation i det nye ansættelsesforhold, og dermed med i beregningen af dette ansættelsesforholds maksimale varighed.
Denne bestemmelse gælder også i forhold til valgte i lønnede tillidshverv.

12 Partiskat og økonomi
Enhedslistens folketingsmedlemmer indbetaler partiskat svarende til den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært arbejders løn i København (minus fradrag af skat og særlige udgifter i f. m. hvervet). Har et folketingsmedlem en betydelig indtægtsnedgang i forbindelse med valget, kan hovedbestyrelsen i særlige tilfælde godkende en midlertidig reduktion af partiskatten. Der betales også partiskat af eftervederlaget som folketingsmedlem.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer betaler 1/3 af bruttobeløbet i partiskat til lokalafdelingen/lokalafdelinger hhv. Enhedslistens regionale organisation (gældende fra næste kommunalvalg). Modregnes en del af indtægten i anden indkomst, betales ikke partiskat af denne del.
Den lokale/regionale organisation kan godkende reduktion i partiskatten svarende til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste som følge af midlertidig eller permanent nedsat arbejdstid.
Der betales ligeledes 1/3 af bruttobeløbet i partiskat af indtægter fra andre hverv (domsmænd, valgtilforordnede, råd og nævn), hvortil Enhedslisten udpeger repræsentanter.
Hovedbestyrelsen kan vedtage mere præcise retningslinier for partiskat.
Enhedslistens regnskab revideres dels af en årsmødevalgt intern revisor, dels af en ekstern revision, hvor revisionsselskabet udskiftes mindst hvert 5 år. For Enhedslisten hæfter alene dens formue.

13. Udelukkelse
stk. 1. Medlemmer, der modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag eller som handler til skade for Enhedslisten, kan udelukkes fra Enhedslisten.
stk. 2. Beslutning om udelukkelse træffes af hovedbestyrelsen med 5/6 flertal. Kun afdelinger, afdelingsbestyrelser og Forretningsudvalget kan indstille medlemmer til udelukkelse af Enhedslisten.
Før et medlem indstilles til udelukkelse skal vedkommende have oplyst hvad årsagen er til at udelukkelse overvejes. Og medlemmet skal have lejlighed til såvel mundtligt som skriftligt at ytre sig.
stk. 3. Hovedbestyrelsens beslutning om udelukkelse kan af det pågældende medlem indankes til årsmødet. En sådan anke har ikke opsættende virkning. Anken skal fremsendes senest 14 dage før årsmødet. Det udelukkede medlem skal have lejlighed til at ytre sig såvel skriftligt som mundtligt over for årsmødet. Årsmødet træffer beslutning i ankesagen med almindeligt flertal.
stk. 4. Personer der tidligere er udelukket fra Enhedslisten kan kun genoptages i organisationen, hvis hovedbestyrelsen godkender dette. Beslutning herom træffes med almindeligt flertal.
Stk. 5. Udelukkelse fra Enhedslisten medfører automatisk udelukkelse fra Enhedslistens udvalg. Et udelukket medlem kan først deltage i Enhedslistens udvalg efter godkendelse iht. stk. 4.
stk. 6. Medlemmer af Enhedslistens udvalg, som ikke er medlem af Enhedslisten, kan midlertidigt udelukkes fra et udvalg. Udvalg kan indstille til hovedbestyrelsen at et medlem midlertidigt udelukkes. Før et medlem indstilles til midlertidig udelukkelse af et udvalg skal vedkommende have oplyst hvad årsagen er til at udelukkelse overvejes. Og medlemmet skal have lejlighed til såvel mundtligt som skriftligt at ytre sig. Hovedbestyrelsen træffer afgørelse med 5/6 flertal. Et udelukket medlem kan først deltage i Enhedslistens udvalg efter godkendelse iht. stk. 4.

14. Lovudvalg
Årsmødet vælger et lovudvalg på 3 personer, som arbejder efter en særlig forretningsorden, som udarbejdes af lovudvalget. En sådan forretningsorden fastlægger de nærmere retningslinjer vedrørende tidsfrister og andre formalia vedrørende lovudvalgets arbejde. Folketingsmedlemmer, hovedbestyrelsesmedlemmer og ansatte kan ikke vælges til lovudvalget. Lovudvalget er ansvarlig for fortolkning af vedtægterne. Medlemmer, HB, afdelinger og udvalg kan indbringe tvivlsspørgsmål for lovudvalget, der også kan tage sager op af egen drift. Henvendelser til lovudvalget skal være skriftlig med en tydelig afsender og en klar begrundelse. Lovudvalgets afgørelse er bindende mellem årsmøderne.
Lovudvalget fremlægger en skriftlig beretning til årsmøder.

15. Ændring af vedtægter
Vedtægterne kan ændres, hvis mindst 50 procent af de tilstedeværende delegerede stemmer for forslag til ændring af vedtægterne.

Senest ændret på årsmødet 10. maj 2009