Kortere arbejdstid skal på dagsordenen igen

Modsat hvad de dominerende meningsmagere siger, så bør vi arbejde mindre – ikke mere.

Sådan lyder det fra professor Bent Greve i hans nye bog ”Den sociale og innovative velfærdsstat”. 

Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl siger:

– Det er en befrielse, at der igen er nogen, der tør sige det: Danskerne arbejder ikke for lidt, men for meget. Lad os nedsætte arbejdstiden og dele det arbejde, der er.

– At dele arbejdet er det bedste, vi kan gøre for at bekæmpe arbejdsløsheden. Vi skal ikke blive ved med at udtænke nye måder at straffe de arbejdsløse på. Problemet er jo ikke og har aldrig været, at de arbejdsløse er dovne og udspekulerede snyltere, der vil blive liggende på sofaen. Problemet er manglende job.

– Med nye ansættelsesformer har udviklingen været, at mange arbejder længere end de overenskomstmæssige 37 timer. Selv SF og Socialdemokraterne har gjort sig til talsmænd for, at arbejdstiden skal øges i en tid med i forvejen mange arbejdsløse! Man må håbe, at professorens bog kan inspirere fagbevægelsen til atter at sætte arbejdstiden på dagsordenen ved kommende overenskomstforhandlinger.

Alle nyheder