Fejl i sagsbehandling af gensidig forsørgerpligt er en bombe under kommunernes økonomi.

Ulf Harbo

Ved implementeringen af kontanthjælpsreformen var der kaos på landets jobcentre pga. af indførslen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende. Det lovgivningsmæssige arbejde var forhastet og uigennemtænkt og Kommunerne blev mangelfuldt vejledt af KL og beskæftigelsesministeriet. 

Ulf Harbo – Frivillig bisidder, medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten i Norddjurs kommune og Enhedslistens folketingskandidat på Djursland.

Resultatet var at en lang række kommuner overså forvaltningslovens forskrifter og derfor både undlod at partshøre og lave skriftligt begrundede afgørelser til de parter, der blev dømt som samlevende, underlagt gensidig forsørgerpligt og systematisk trukket i deres forsørgelse.
At kommunerne over en kam slap af sted med ikke at overholde helt grundlæggende lovgivning om, hvordan man skal træffe afgørelser og partshøre borgere, er uhørt i et demokrati der baserer sig på lov og ret.

Den 5.august kom Ankestyrelsen dog demokratiet til undsætning da man på baggrund af borgerklager udsendte en principafgørelse om, at afgørelser om samliv er ugyldige, hvis begge parter ikke er blevet partshørt og har fået skriftligt begrundede afgørelser. 
Indtil nu, hvor vi skriver 1. februar 2015, har der ikke været den store vilje i kommunerne til af egen drift at rette ind i forhold til principafgørelsen og der stilles barrierer op for borgere der klager fordi klagefristen er overskredet. 
Denne arrogante holdning er en trussel for retssikkerheden og udstiller en virkelighedsfjern topstyring, der føler sig hævet over loven, hvilket udstiller et skred i retsstillingen for vores svageste borgere. Ankestyrelsens afgørelse bør være et Wakeup call for KL, kommunerne og beskæftigelsesministeriet om at forvaltningsloven i særdeleshed gælder for udsatte grupper som kontanthjælpsmodtagere og at der må og skal strammes op i forhold til at sikre borgeres retssikkerhed.

Det er ganske urimeligt at nogle af vores mest udsatte borgere skal kende både forvaltningslov og klage gentagne gange før de får ret, når de samtidig selv bliver sanktioneret, hvis de træder det mindste ved siden af på grund af sygdom eller sociale begivenheder. 
Det er ikke demokratiet værdigt og i strid med Forvaltningsloven og et enormt ressourcespild, at den enkelte borger tvinges gennem Ankestyrelsen før loven overholdes. 

Ifølge grundlæggende principper om god forvaltning skal de udsatte borgere stilles som om de var blevet vejledt korrekt fra starten af og kommunerne skal af egen drift rette øjeblikkelig op på den ulovlige forvaltning når de af styrelsen gøres bekendt med at loven ikke er blevet overholdt.
Derfor ser vi frem til at de ansvarlige politikere i Ministeriet og kommunerne sikrer at loven overholdes, at alle der på grund af ugyldige afgørelser ulovligt er blevet trukket i deres kontanthjælp får nye gyldige afgørelser og får tilbagebetalt ulovligt trukket kontanthjælp. 

For det er vel ikke kun borgerne der har pligt til at overholde loven, men også kommunerne og staten. De menneskelige konsekvenser i form af en smadret økonomi, brudte parforhold og splittede familier har været store, men med skæbnens ironi viser det sig at det i mange tilfælde har været ulovligt at kommunerne har trukket i kontanthjælpen fordi deres afgørelser om samliv ikke har været gyldige.

KL og Beskæftigelsesministeriet står lige nu med et troværdighedsproblem af usete dimensioner, da de på det groveste har forsømt at løfte det overordnede ansvar med at hjælpe kommunerne til at implementere kontanthjælpsreformen på en gyldig måde.

Den mangelfulde og fejlagtige vejledning kan komme til at koste 300 millioner, når kommunerne skal betale ulovligt trukket kontanthjælp for hele 2014 tilbage til de ramte. Og samtidig stilles spørgsmålet : I hvor mange andre tilfælde vejleder Ministeriet og KL uden om loven?

I den forbindelse kan nævnes at et kæmpe vejledningssvigt i forbindelse med implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen, hvor beskæftigelsesministeriet i strid med forvaltningsloven og retssikkerhedsloven indtil efteråret 2014 vejledte kommunerne om at man ikke kunne søge om fleksjob og ressourceforløb og klage over afslag, selv om Ankestyrelsen allerede den 7.februar 2014 gjorde det krystalklart at borgere selvfølgelig har ret til både at søge om fleksjob og ressourceforløb og ret til at få et skriftligt begrundet afslag og ret til at klage til Ankestyrelsen. Så der er flere eksempler på at beskæftigelsesministeriet og KL glemmer at retssikkerhedsloven og forvaltningsloven også gælder for de reformer, der går ud over vores mest udsatte borgere ramt af sygdom, fattigdom, ulykke og arbejdsløshed.

Det er ikke rimeligt at kommunerne skal bøde for det forhastede lovgivningsarbejde og den mangelfulde vejledning.
Regeringen må træde i karakter og tage ansvar for at få rettet op på fejlen og betale kommunernes udgifter i den forbindelse. Det nemmeste ville være at fjerne loven helt med det samme så kommunerne ikke behøver at lave nye afgørelser. Derudover bør staten give fuld refusion til kommunerne for al kontanthjælp der bliver tilbagebetalt pga. ugyldige afgørelser om gensidig forsørgelsespligt. 

Alle nyheder