Indfør lokale folkeafstemninger om skolelukninger

Kommunalreformen og store kommunale besparelser har medført en kraftig centralisering på skoleområdet. Det har over de seneste 10 år betydet lukning af mere end 300 folkeskoler i landets kommuner. Skolelukningerne har mange steder ramt lokalsamfundene hårdt og sat yderligere fart i en affolkning. Når skolen lukker, flytter flere børnefamilier, og det bliver sværere at trække nye til. Dermed bidrager skolelukninger til at skævvride Danmark geografisk, mener Enhedslistens skoleordfører og gruppeformand, Jakob Sølvhøj. Han foreslår nu at indføre en mulighed, at beboerne i skoledistrikterne altid skal kunne stemme om, hvovidt den lokale skole skal lukke eller ej.

Jakob Sølvhøj udtaler:

  • Det er et paradoks, at kommuner landet over fortsat lukker folkeskoler, selvom alle taler om det beklagelige i affolkningen af vores landdistrikter. Det er indlysende, at når den lokale folkeskole lukker, så sætter det gang i en negativ spiral. Børnefamilier flytter, og det bliver svært at trække nye til. Det rammer dagtilbuddene, og det bliver vanskeligt at fastholde grundlaget for de lokale butikker.
  • Det er forståeligt, at mange økonomisk pressede kommuner ser skolelukninger som en oplagt sparemulighed, men det risikerer blot at blive en stakket frist, fordi det forstærker affolkningen og undergraver kommunernes økonomiske grundlag yderligere.
  • Fastholdelsen af den lokale folkeskole har afgørende betydning, hvis det skal lykkes at stoppe den negative befolkningsspiral i mange lokalsamfund. Derfor fremsætter Enhedslisten nu forslag i folketinget om at give beboerne i de enkelte skoledistrikter en mulighed for at stoppe skolelukningerne ved en lokal folkeafstemning. Indtil slutningen af 1980’erne var muligheden for lokale afstemninger om skolelukninger lovfæstet i folkeskoleloven, og det ønsker Enhedslisten nu genindført.
  • Muligheden for at fastholde den lokale skole som en privatskole eksisterer allerede i dag, men den kan let resultere i en opsplitning af børnene i et lokalsamfund, fordi nogle familier ikke kan eller vil sende deres børn i en betalingsskole. Derfor vil det være godt at give forældrene en ny mulighed for at bevare den lokale folkeskole som den fælles skole for alle børn.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer