Afskaf det rigide to procentskrav på hospitalerne

Sygeplejerskerne i Region Hovedstaden råber vagt i gevær, over forholdene på de medicinske afdelinger, der lider under overbelægninger. Patienter på gangene og pressede arbejdsforhold risikerer at få alvorlige konsekvenser for patientsikkerhed og arbejdsmiljø.
Sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund siger

– Regeringen må vågne op og erkende de alt for pressede forhold på vores Hospitaler. Konsekvensen af det rigide krav om 2 % effektiviseringer hvert år er, at enhver ekstrabevilling bliver spist op af generelle besparelser inden de når ud til personale og patienter på afdelingerne. Patienter ligger på gangene så brandmyndigheder slår alarm og beredskabet bryder sammen under en influenzaepidemi. Det er uværdig og fuldstændig uacceptabelt for både patienter og personale.

– Desværre er det ved at være ”old news”. Der går ikke en måned uden der kommer en ny skandalehistorie fra et presset hospitalsvæsen. Det må være dybt frustrerende for personalet at regeringen ikke handler på deres nødråb, uanset om det kommer fra fødegange, psykiatri eller medicinske afdelinger. Men regeringen fortrækker åbenbart at betragte forholdene i sundhedsvæsenet gennem et excel-ark udarbejdet i finansministeriet fremfor at lytte til virkelighedens eksperter.

– Det er helt afgørende at det første skridt mod mere acceptable forhold på Hospitaler bliver at afskaffe kravet om 2 % årlige effektiviseringer – produktivitetskravet. Enhedslisten har anmeldt en forespørgselsdebat om konsekvenserne af produktivitetskravet der bliver afholdt fredag d. 3/2. Jeg har ikke det store håb om at regeringen kan bringes til fornuft. Men S og DF får mulighed for at stå ved deres løfte om at støtte de faglige organisationer og Danske Regioners krav om at afskaffe produktivitetskravet og dermed sammen med Enhedslisten skabe flertal uden om regeringen.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer