Studehandel om partistøtte er en hån mod demokratiet

Socialdemokraternes og regeringens nye studehandel om partistøtte er en hån mod folkestyret og løser ingen af de graverende problemer, som Danmark har med åbenhed om partistøtten. Sådan lyder den hårde kritik fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, som er dybt skuffet over Socialdemokraterne og regeringen:

– Det er sådan en rigtig klassisk politisk studehandel, hvor de gamle magtpartier i ly af mørket, og uden forhandlinger med resten af folketinget, har strikket en aftale sammen. Den lapper lidt på nogle huller, men løser intet i forhold til at sikre større reel åbenhed om, hvilke virksomheder og organisationer der finansierer partiernes og politikernes valgkampe.

– Jeg er rigtig ærgerlig over, at det er lykkedes Venstre og Socialdemokraterne at spænde ben for bestræbelserne for at skabe åbenhed. Og jeg er især skuffet over, at Liberal Alliance er gået med til det her. Det er jo netop deres mandater, der har fået flertallet til at skifte, og de har endnu engang vist, at de var villige til at sælge deres politik om åbenhed for ministertaburetter.

Selve aftalen løser ikke de grundlæggende problemer i forhold til den manglende åbenhed om partiernes donorer. Kun én ud af ni anbefalinger fra Europarådets antikorrutionsenhed, GRECO, er blevet gennemført fuldt ud i den nye aftale. Pernille Skipper siger:

– Det eneste, vi reelt får ud af denne aftale er åbenhed om de enkeltes kandidaters bidragsydere. Men vi kommer stadig ikke til at kende beløbene på donationerne, og det vil stadig være muligt at omgå reglerne igennem hemmelige erhvervsklubber. De to elementer har været de måske mest omdiskuterede i mange år, og det er ikke løst.

– Aftalen rummer ikke ikke et ord om tilsyn og kontrol. Ingen regulering i forhold til erhvervsklubber. Ingen øgede sanktioner. Og beløbsstørrelserne på donationerne vil stadig være hemmelige. Anbefalingerne fra internationale organisationer er sådan set bare ignoreret. Det er en trist aftale, som desværre cementerer den lukkedekultur, der hersker hos de gamle magtpartier.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer