Enhedslisten deltager i retshøring for fængslet parlamentariker i Tyrkiet

Enhedslistens folketingsmedlem Jakob Sølvhøj og byrådsmedlem i Brøndby Steen Andersen er i denne uge i Tyrkiet for overvære retshøringen for HDPs fængslede forkvinde Figen Yüksekdag. Siden kupforsøget er undertrykkelsen og forfølgelsen af de demokratiske kræfter i Tyrkiet taget til. Mere end 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret, titusindvis af mennesker er arresteret. Blandt de fængslede er 11 parlamentarikere fra oppositionspartiet HDP.

Jakob Sølvhøj udtaler:

– Vi er nået dertil, hvor forsvar for ytringsfrihed og demokratiske rettigheder betragtes som en forbrydelse af de tyrkiske magthavere. Derfor må den danske og de øvrige europæiske regeringer ændre den politiske kurs over for Tyrkiet og insistere på, at den tyrkiske regerings overgreb mod den politiske opposition omgående standses og de politiske fanger løslades.

– De demokratiske kræfter i Tyrkiet må ikke lades i stikken. De har krav på vores aktive støtte og solidaritet. Derfor vil jeg sammen med Enhedslistens kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby, Steen Andersen, være til stede under retssagen mod Figen Yüksekdag, forkvinde for HDP, i Istanbul på torsdag.

Udover deltagelse i Figen Yüksekdags retsmøde, mødes delegationen med parlamentarikere fra HDP, advokater og menneskerettighedsorganisationer, tvangsafsatte borgmestre, fagforeningsrepræsentanter m. fl. Jakob Sølvhøj og Steen Andersen er i Tyrkiet sammen med Petter Eide fra Sosialistisk Venstreparti i Norge og tidligere formand for Amnesty.

Baggrund

Forfølgelserne af oppositionen i Tyrkiet er taget voldsomt til i ly af undtagelsestilstanden efter kupforsøget. Tusinder af offentligt ansatte er blevet arresteret, suspenderet og fyret, herunder politifolk, dommere og lærere. Medier er blevet lukket og journalister anholdt.

11 parlamentarikere, herunder formanden og forkvinden, fra Enhedslistens søsterparti HDP sidder fængsel under terroranklager, fordi de har brugt deres ytringsfrihed på at appellere til fred og respekt for menneskerettigheder. HDP er det tredjestørste parti i Tyrkiet, og ved sidste valg fik de omtrent 6 mio. stemmer. Allerede i maj ophævede det tyrkiske parlament immuniteten for et stort antal af de demokratiske valgte parlamentsmedlemmer. HDP er særligt hårdt ramt. 55 af deres 59 parlamentsmedlemmer risikerer at blive retsforfulgt og fængslet. Figen Yüksekdağ, forkvinde for HDP, har netop fået frataget sin plads i parlamentet.

Enhedslisten støtter HDP i Tyrkiet

For yderligere info kontakt [email protected] 

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer