EL til Løkke før møde med Trump: Stå fast på kvinderettigheder og klimaindsats

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, opfordrer forud for dagens møde kl. 14 i Udenrigspolitisk Nævn, statsministeren til at kritisere Trumps beslutninger mod ligestilling og klima, når han torsdag mødes med den nye, amerikanske præsident.

Nikolaj Villumsen udtaler:

“Det er afgørende, at Danmark står fast på ligestilling og grundlæggende demokratiske værdier. Derfor bør Løkke have modet til at sige fra overfor Trumps formørkede kvindesyn og klimaødelæggende politik”.

“Torsdag i sidste uge ville statsministeren, i Folketingssalen, ikke forpligte sig på at kritisere Trumps beslutning om indførelse af en såkaldt “gag rule”, der vil fratage millioner af kvinder i udviklingslandene information om prævention og abort. Det er helt uansvarligt af Løkke, hvis han ikke står klart fast på grundlæggende rettigheder”.

“Den danske statsminister bliver én af de første europæiske statsledere, der skal besøge den nye, amerikanske præsident. Hvis ikke Løkke aktivt bruger mødet til at udtrykke behovet for kvinderettigheder, ligestilling og klima vil det blive udlagt som om Danmark, i modsætning til andre europæiske lande, bakker op om Trumps linje”.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer