Sæt loft over forældrebetalingen i SFO’erne

Forældrebetalingen i landet skolefritidsordninger er alt for høj. Gennemsnitsprisen for en SFO-plads ligger på godt 17.000 kr. om året. I flere kommuner har forældrebetalingen passeret 20.000 kr. Med indførelsen af de lange skoledage er åbningstiden i SFO’erne blevet kraftigt reduceret, og kombinationen af høj betaling og kort åbningstid har betydet, at tusindvis af forældre har sparet SFO pladsen væk. Det er en helt uacceptabelt, at kommunerne har skruet prisen på en SFO-plads op til et niveau, der presser mange forældre til at fravælge SFO-pladsen til deres børn, mener Enhedslistens børneordfører og gruppeformand, Jakob Sølvhøj. Enhedslisten fremsætter derfor nu forslag i Folketinget om at sætte loft over forældrebetalingen i lighed med det, der gælder i fritidshjem.

Jakob Sølvhøj udtaler :

“Det er helt skævt, at tusindvis af børn i dag ikke længere går i SFO, fordi forældrebetalingen er løbet løbsk. For mange forældre er en pris på 15-20.000 kr for en SFO plads en kraftig økonomisk belastning. Ikke mindst, hvis der også skal betales for en daginstitutionsplads til mindre søskende”.

“Det store fald i andelen af børn, der går i SFO kom ved folkeskolereformens ikrafttræden. Med indførelsen af de lange skoledage, der betyder, at de mindste elever er i skole 6 timer om dagen, oplever mange forældre utvivlsomt, at der slet ikke er sammenhæng mellem den korte åbningstid og den meget høje forældrebetaling”.

“Det er forståeligt, at der er forældre, der må vælge SFO’en fra, men det er ikke rimeligt, at der på den måde er børn, der udelukkes fra fællesskabet med kammeraterne i fritidsordningen”.

“I landets relativt få tilbageværende fritidshjem er der et lovfastsat loft over forældrebetalingen på 30 % af den samlede kommunale udgift. I SFO’erne betaler forældrene typisk halvdelen af de samlede udgifter eller mere. Enhedslisten stiller nu forslag om, at der også i skolefritidsordningerne indføres et loft på 30 %. Det vil typisk betyde en sænkning af betalingen på mellem 400 og 500 kr om måneden og forhåbentlig føre til, at mange forældre igen vil vælge skolefritidsordningen til”.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer