EL efter alarmerende arbejdsmiljøtal: Regeringens indsats er en skandale

Beskæftigelsesministeren har i dag torsdag – dagen før forespørgselsdebatten om regeringens arbejdsmiljøplan 2020 – udsendt en pressemeddelelse, hvor ministeren erkender, at arbejdsmiljøindsatsen på væsentlige områder går den forkerte vej. Antallet af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger stiger, og andelen af beskæftigede med væsentlige muskel-skeletbelastninger stiger.

Tal fra ministeriet viser, at ulykker i byggeriet er steget fra 4.539 (2011) til 5.117 (2016). Som løsning på problemet vil ministeren nedsætte et ekspertudvalg, som skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen. Det er en skandale, mener Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl.

Christian Juhl udtaler:

“Regeringens arbejdsmiljøindsats er intet mindre end en skandale. De planlagte forbedringer i regeringens 2020-plan nås ikke med den nuværende indsats. Nu vil ministeren putte arbejdsmiljøproblemerne i en syltekrukke, selvom alle, der beskæftiger sig med forebyggende arbejde, ved, hvad der skal til. Det kan betyde, at mennesker i endnu en periode skal have helbredet ødelagt og i værste fald dø af dårligt arbejdsmiljø”.

“Mange virksomheder har alt for lidt systematik i arbejdsmiljøindsatsen og investerer ikke i uddannelse af deres arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdstilsynet styrtbløder efter en periode med hårde nedskæringer og ukvalificeret ledelse. Det skal der rettes op på blandt andet ved at ansætte 140 personer, som det sidste år er skåret væk, og gennem uddannelse og omorganisering af kontrolindsatsen. Ledelsen skal simpelthen lytte mere til de ansatte i Arbejdstilsynet”.

“Der skal sættes ind overfor de kemiske arbejdsmiljøproblemer. Tænk blot på skandalerne med epoxy og isocyanater hos Siemens. Kemien er slet ikke omfattet af regeringens 2020-plan”.

“Endelig er der brug for en skærpelse af lovgivningen – ikke mindst overfor det voldsomt stigende antal psykiske problemer på arbejdspladsen”.

“Jeg ser frem til debatten i folketingssalen i morgen og forventer, at ministeren har andre forslag end at putte problemerne i en syltekrukke. Mit krav vil være omgående at få lavet en handlingsplan og aktivere de 1,25 milliarder kroner, som ligger gemt i Forebyggelsesfonden til at realisere den”.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer