Enhedslisten ønsker søsterpartiet og Mélenchon tillykke med flot resultat

I første valgrunde af det franske valg har Enhedslistens søsterparti og Mélenchon ifølge første prognoser fået en femtedel af stemmerne – og er langt større end det franske socialdemokrati. Det er en sejr for venstrefløjen og alle, der ønsker mere lighed, tryghed og langt mere bæredygtighed, mener Enhedslistens politiske ordfører.

Pernille Skipper siger:
“Jeg er rigtig stolt af vores søsterpartis gode resultat i Frankrig. Det er en sejr, ikke bare for partiet og min kollega, Jean-Luc, men for hele den europæiske venstrefløj og ikke mindst de mange, mange mennesker, der tror på lighed, fællesskab og en bæredygtig udvikling”.

“Rigtig mange mennesker i Europa er utrygge og usikre på fremtiden, og det er forståeligt. Underbetalt arbejdskraft bliver udnyttet til at trykke løn- og arbejdsvilkår og uligheden og fattigdommen stiger, mens de rigeste bliver rigere. Det er der historisk mange franskmænd, der nu har sagt fra overfor, og som mener, at nu er det på tide, at dem, der har mest, også er med til at bidrage”.

“sort-hvid: enten er man med højrenationalisterne, Trump og Le Pen eller også er man med EU-eliten og ultraliberalisterne. Men vi så det med Bernie Sanders i USA og igen i dag: der er en progressiv og succesfuld tredje position. Venstrefløjen har løsninger på den stigende ulighed og utryghed, og tiltrækker rigtig mange mennesker, der tror på positiv, progressiv forandring og internationalt samarbejde, der kommer lønmodtagerrettigheder, klimaet og velfærden til gavn frem for de store virksomheder og toppen”.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer