EL afviser kampfly til Baltikum

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, kritiserer udsendingen af danske kampfly til den russiske grænse i Baltikum og advarer om konsekvenserne af våbenkapløbet i Østersøen.

Nikolaj Villumsen udtaler:

“Oprustningen fra både Rusland og NATO i Østersøen er uklog og farlig. Når der opstilles flere og flere soldater, kampfly og missiler på begge sider af grænsen øges faren for en åben konflikt, som vil have katastrofale konsekvenser”.

“Putin opfører sig ekstremt voldsomt i både Ukraine og Syrien. Der er derfor behov for et politisk og økonomisk pres, men oprustning fører blot til mere oprustning. Jeg opfordrer i stedet regeringen til at afvise Nord Stream 2 gasledningen i Østersøen, da det vil lægge et pres på Putin. Danmark bør ikke deltage i mere hovedløs oprustning”.

“Det nuværende våbenkapløb er farligt. I stedet for at fare frem i fronten med soldater og kampfly, som regeringen gør, bør Danmark arbejde for gensidig nedrustning og afspænding på begge sider af grænsen. Det er den bedste måde at skabe sikkerhed for befolkningen i Baltikum og for os her i Danmark”.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer