Dansk Folkeparti svigter de fattigste folkepensionister

Ikke en krone mere til de fattigste folkepensionister. Jeg havde forventet mere af Dansk Folkeparti. Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper, efter den nye pensionsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti:

  • Jeg havde egentlig den opfattelse at både vi og Dansk Folkeparti ønskede at forbedre vilkårene for de fattigste folkepensionister. Men ikke en krone har DF fået med fra forhandlingsbordet til de pensionister, der har mindst. Det er godt nok skuffende. De penge de sparer på aftalen, skal endda ned i Kristian Jensens sparegris og bruges når regeringen skal uddele skattelettelser i efteråret. Det er et kæmpe svigt.
  • Det er helt uforståeligt at Dansk Folkeparti vil være med til at hæve pensionsudbetalingsalderen. Først er de med til at hæve folkepensionsalderen, og nu vil de gudhjælpemig også forhindre, at folk går fra lidt tidligere for de penge, de selv har sparet op. Dermed lukker de den sidste mulighed for, at de mest nedslidte SOSU’er, ufaglærte og andre i hårde jobs kan gå tidligere fra.
  • Samspilsproblemerne, som de påstår at løse, består stadig med den her aftale. Det sande formål er jo at finde penge til skattelettelser, som skal deles ud til efteråret. Det rammer de mest nedslidte og giver større fordele til de højestlønnede.
  • Nedsættelse af integrationsydelsen og en stramning af brøkpensionen vil betyde flere fattige pensionister og flere fattige nytilkomne flygtninge. Det her er klassisk DF. Hvis de får lov til at genere nogle flygtninge, så ser de stort på vilkårene for almindelige danskere, pensionister og nedslidte lønmodtagere. Det er desværre ikke første gang.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer