Inklusionsindsats ædes op af besparelser

Hver fjerde kommune bruger ikke de øremærkede inklusionsmidler til at løse inklusionsopgaver i folkeskolen. Formentlig fordi der er for mange andre huller i folkeskolernes økonomi at fylde.

KL har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at hver fjerde kommune ikke bruger de øremærkede midler til inklusion. Tidligere undersøgelser har ligeledes vist et kraftigt fald i anvendelsen af de øremærkede midler.

Besparelser æder øremærkede midler

Det overrasker ikke undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, der peger på, at der er brug for et samlet løft af folkeskolens økonomi.

– Undersøgelsen bekræfter desværre en tidligere undersøgelse fra DPU og SFI, hvor kun 5 ud af 12 undersøgte kommuner budgetterede med inklusionsfremmende initiativer, siger han.

– Det særligt foruroligende ved den undersøgelse var, at 11 af de 12 kommuner samtidig havde gennemført generelle besparelser på skolernes budgetter. Det tyder på, at de øremærkede inklusionsmidler ædes op af andre besparelser.

KL skal være åben om problemerne

Jakob Sølvhøj mener, at en god inklusionsindsats vil kræve en generel forbedring af folkeskolens økonomi. Men det siger KL ikke ligeud.

– Det ville klæde KL at være mere åben om problemerne med inklusionsindsatsen. De bør offentliggøre den fulde undersøgelse, så forældrene kan se, hvilke kommuner der ikke øremærker penge til inklusion. Og så vi alle sammen kan se, om der er et sammenfald med generelle besparelser og større klasser i den enkelte kommunes folkeskoler, siger han.

– Når klasserne er vokset hvert eneste år siden 2009, er det åbenlyst, at der bliver mindre tid til den enkelte elev. Det er stærkt foruroligende, når vi ved, at netop små klasser er helt afgørende for en vellykket inklusionsindsats.