Tusindvis af unge udelukkes fra gymnasiet – aftalen må genforhandles

De nye adgangskrav til gymnasierne vil have en kraftig social slagside. Ni procent af de unge, der i år er optaget på en gymnasial uddannelse, ville ikke være optaget, hvis de nye regler, der træder i kraft i 2019, havde været gældende i dag. Det fremgår af en ny undersøgelse i Berlingske, der samtidig viser, at adgangskravet især kommer til at ramme unge af anden etnisk herkomst og unge med ufaglærte og faglærte forældre. Det beklager Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, der opfordrer partierne bag reformen til at genforhandle aftalen om adgangskravene.

Jakob Sølvhøj udtaler:

– Da partierne bag gymnasiereformen for et år siden præsenterede deres aftale, havde de vidt forskellige forklaringer på, hvad der egentlig var aftalt om de adgangsgivende karakterkrav. Det viste sig, at der reelt var tale om en kraftig skærpelse af karakterkravet, der nu kommer til at stå i vejen for tusindvis af unges adgang til en ungdomsuddannelse.

– Konsekvenserne af de nye adgangskrav står i strid til det ellers ofte udtalte ønske om at mindske de uddannelsesmæssige konsekvenser af den sociale arv. Det er ikke mindst stærkt beklageligt, at adgangsbegrænsningen ifølge ministeriet vil ramme unge med indvandrerbaggrund hårdt.

– Forligspartierne skylder et klart svar på, om de virkelig med åbne øjne har aftalt at udelukke så mange unge fra en gymnasial uddannelse. Det spænder jo i den grad ben for en målsætning om, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Hvis konsekvenserne af aftalen kommer helt bag på nogle af forligspartierne, vil en passende reaktion på den nye undersøgelse være at kræve reformens nye adgangskrav ændret, inden de træder i kraft.

– Jeg vil opfordre partierne bag gymnasiereformen til at bekende kulør. Tag ansvaret for at afskære tusindvis af unge adgangen til en gymnasial uddannelse – eller kræv adgangskravene genforhandlet.

Læs om undersøgelsen i Berlingske her

Flere nyheder