13 gange mere til skatterabatter end til velfærd er vælgerbedrag

Enhedslisten har ingen roser til overs for VLAK-regeringens finanslovsforslag. Manglende investering i velfærden er et kæmpe løftebrud og vælgerbedrag, mener Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper siger:

– Finanslovsforslaget viser med al tydelighed, at regeringen plejer de riges interesser. Velfærden skal holde for, mens pengene bruges på skattelettelser til de mest velbjergede. Det er stik imod alle de løfter, der er blevet givet under krisen, hvor der blev delt skattelettelser ud og skåret i dagpenge, efterløn og kontanthjælp. Dengang sagde de, at det var nødvendigt for at sikre penge til velfærd. Nu er der råd, men stadig ingen penge til den fælles tryghed, børnehaver, skoler og plejehjem, som har lidt under nedskæringer i årevis.

– Det er ubeskriveligt asocialt, at regeringen i 2018 vil bruge 13 gange så meget på skattesænkninger til de rige som på kernevelfærd til almindelige mennesker. Der er brug for en meget større prioritering af velfærden.

– Vi ved, at flere ældre og børn vil medføre stigende udgifter for milliarder af kroner allerede i 2018. De penge, som regeringen vil afsætte, er ikke nok til at holde skindet på næsen i velfærden. Derfor er der ikke råd til skattelettelser til de rige, hvis vi skal sikre et ordentligt velfærdssamfund.

– Det er hovedløst at tage 2 mia. kr. fra DSB i de kommende år for at finansiere skattelettelser, mens forurenende biler gøres billigere. Det er hårdt slag mod den grønne, kollektive transport og skidt for pendlerne og for klimaet.

Fakta:

Finanslovsforslaget indeholder 0,5 mia. kr. til løft af velfærden i 2018. Over årene 2018-21 er det i alt 2 mia. kr. Til sammenligning vil regeringen i sit skatteudspil bruge 26,5 mia. kr. i samme periode på at sænke skatterne. Altså 13 gange mere på skattelettelser end på velfærd. Samtidig er den planlagte vækst i det offentlige forbrug meget lav og modsvarer slet ikke de stigende udgifter til flere ældre og børn.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer