Kommunerne må sikre, at alle skoler forebygger mobning

En femtedel af landets folkeskoler har endnu ikke udarbejdet den lovpligtige antimobbestrategi, selv om det har været et lovkrav siden 2009. Det fremgår af en undersøgelse, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) netop har gennemført på mere end 600 skoler. Det er simpelthen for ringe, mener Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, der opfordrer kommunerne til at tage hånd om problemet.

Jakob Sølvhøj udtaler:

  • Det er stærkt kritisabelt, at så mange skoler endnu ikke har udarbejdet en overordnet strategi for, hvordan de skal forebygge og håndtere mobning. Det har været en forpligtelse for skolerne i snart 10 år, så det er helt uacceptabelt, at der stadig er 20 % af skolerne, der ikke har udarbejdet en antimobbestrategi.
  • Vi ved, at mobning kan være utrolig smertefuld for børn og unge, der oplever at blive ekskluderet fra fællesskabet. Det kan i værste fald have en så alvorlig karakter, at det kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Derfor skal der arbejdes systematisk med at skabe stærke børnefællesskaber, der kan forebygge mobning.
  • DCUM’s Undersøgelse viser, at andelen af skoler, der har udarbejdet en antimobbestrategi er steget betydeligt de sidste to år. Det er selvfølgelig positivt, men nu kan det ikke vente længere med at få alle skoler med.
  • Det er godt, at ansvaret for fastlæggelse af antimobbestrategier ligger hos skolebestyrelserne ude på de enkelte skoler, men løses opgaven ikke, er kommunalbestyrelserne efter den seneste lovændring forpligtet til at sørge for, at alle skoler lever op til lovgivningen. Den aktuelle undersøgelse viser, at kommunerne nu må træde i karakter og sikre, at hver eneste af landets folkeskoler arbejder systematisk med at forebygge mobning.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer