Regeringens kursændring er en gave til Erdogan

Udenrigsminister Anders Samuelsen meldte efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, at den danske regering skifter holdning og fremover vil arbejde for et fuldt stop for EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

Men et fuldt stop for optagelsesforhandlinger vil være en gave til Erdogan, udtaler Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen, der undrer sig over, at regeringen pludselig vender på en tallerken. Nikolaj Villumsen mener, det er afgørende, at optagelsesforhandlinger stoppes, men det skal være et midlertidigt og ikke et permanent stop. Kun på den måde kan man presse Erdogan til at stoppe overgrebene på demokratiet i Tyrkiet.

Nikolaj Villumsen udtaler:

– EU-optagelsesforhandlinger bør straks stoppes, men det skal være et midlertidigt stop og ikke et endegyldigt og permanent stop. De skal kunne genåbnes, såfremt der sker en forbedring i menneskerettighedssituationen. Det er afgørende, at Erdogan presses til at stoppe overgrebene på demokratiet. Men den mulighed udelukker regeringen. Deres kovending er en gave til Erdogan og et svigt af Tyrkiets demokratiske kræfter.

– Det er afgørende, at vi fra dansk side støtter den demokratiske opposition i Tyrkiet ved at presse Erdogan. Derfor har Enhedslisten længe kæmpet for en midlertidig suspension af optagelsesforhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er sikret. Så sent som i maj stillede vi et forslag om midlertidig suspension af optagelsesforhandlinger på grund af omfattende overgreb på de demokratiske rettigheder i Tyrkiet. Den gang afviste regeringen det blankt.

– Et permanent stop for EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet vil være en kæmpe gave til Erdogan. Med et midlertidigt stop ville vi kunne presse Erdogan til at forbedre de demokratiske rettigheder for at kunne få forhandlingerne genoptaget, mens et fuldt stop vil blot styrke Erdogans overgreb på demokratiet.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer