Pernille Skipper om statsministerens åbningstale: Løkke holder folk for nar

Pernille Skipper siger:

  •  Statsministeren er i gang med et kæmpe svigt og løftebrud. Han bad almindelige mennesker spænde livremmen ind med forringelser af dagpengene og efterlønnen med det argument, at der skulle være råd til velfærd. Nu er Danmark ude af krisen, men pengene går ikke til den pressede velfærd, som han lovede. I stedet vil han bruge en kæmpe pose penge på skatterabatter til de rigeste. Statsministeren holder simpelthen folk for nar.
  • Løkke har åbenbart ikke lyst til at stå ved sin egen politik. I dag siger han igen, at hans skatterabatter skal gavne almindelige mennesker, selv om de primært gavner toppen af samfundet. Vi hører statsministeren prale af uddannelsesindsatsen, selvom tusindvis af studerende råber op om konsekvenserne af nedskæringer på 14,7 mia. de næste år. Og det er helt i skoven, når Løkke i New York og i Folketinget i dag udlægger regeringens fodslæbende klimapolitik som helt fantastisk. Det er rent skuespil.
  • Statsministeren siger, at der ikke er nogen modsætning mellem skatterabatter og velfærd. Men det er jo åbenlyst for alle, at pengene kun kan bruges én gang. Der er brug for, at vi investerer mange flere penge i velfærden, end regeringen lægger op til, bare for at vores velfærd kan blive på det niveau, som den er på i dag. Når regeringen i stedet ødsler milliarder væk på skatterabatter til de rigeste, så er det klart, at det går direkte ud over velfærden. Det er helt almindelig hovedregning.
  • Løkke lancerer et forslag om en ungdomsdomstol. Det er en rigtig god ide at få de unge under 18 år ud af det strafferetlige system. Men som jeg hører statsministeren, vil han samtidig sætte den kriminelle lavalder ned til 12 år. Det er ganske enkelt grotesk, og det hjælper ikke børnene, at de kommer ind i et voldsomt system og får en plettet straffeattest. Derfor er der også en lang række børneorganisationer, der har advaret mod netop det adskillige gange.

 

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer