Enhedslisten vedtager ny strategi og strammer kursen overfor en kommende S-regering

Efter 25 års praksis som støtteparti har Enhedslistens ledelse nu ændret den parlamentariske linje. Konkret betyder det, at det nu er en mulighed, at Enhedslisten trækker støtten overfor en socialdemokratisk regering.

Tilbage i maj fremlagde partiets ledelse et oplæg til vedtagelse af en ny parlamentarisk strategi. Den nye strategi er efterfølgende blevet debatteret internt i partiet og søndag blevet stemt igennem på et møde i partiets hovedbestyrelse.

Enhedslisten har tidligere altid peget på en socialdemokratisk statsminister – det største parti i rød blok. Enhedslisten har aldrig stemt for politik, som partiet har været imod selvom det kom fra en socialdemokratisk regering, og en socialdemokratisk regering har derfor kunnet vælte sig selv, hvis de ikke har kunnet finde flertal til fx en finanslov. Men Enhedslisten har ikke tidligere aktivt ville vælte en socialdemokratisk regering, hvis der var flertal med højrefløjen. Det bliver nu en mulighed, ligesom Enhedslisten kan stille politiske betingelser for at pege på socialdemokraterne ved en regeringsdannelse.

Den nye strategi betyder en ændring af 25 års parlamentarisk praksis og udstyrer partiets ledelse med nye redskaber i den politiske værktøjskasse. Partiet kan nu stille konkrete betingelser for at bringe en socialdemokratisk ledet regering til magten eller operere med en nedre grænse for, hvad en socialdemokratisk regering kan gennemføre sammen med højrefløjen med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

Et nyt DONG-salg eller en ny ulighedsskabende skattereform, som gennemført under Thorning-regeringen, vil derfor potentielt kunne betyde, at Enhedslisten vil trække sig som parlamentarisk grundlag med de konsekvenser, det vil have for en siddende regering.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger:

  • Hovedopgaven nu er selvfølgelig at vælte Lars Løkke. Men det ikke er ligegyldigt, hvilken politik der kommer i stedet for. Og problemet er, at Socialdemokraterne vil have Enhedslisten og tre andre partier til at bære dem ind i regeringskontorerne, men alligevel forbeholde sig retten til at lave al afgørende politik med højrefløjen. Det går ikke.
  • Socialdemokraterne vil ikke love basale forandringer som en tilbagerulning af kontanthjælpsloftet eller de skatterabatter til toppen, som regeringen lægger op til her i efteråret. Vores ledelse har i dag sagt meget klart, at den går ikke. Og vi siger dermed også klart til vælgerne, at der er en kæmpe forskel på, hvem man stemmer på i rød blok.
  • Enhedslisten skal have mere indflydelse, når vi bliver større, og det skal Mette Frederiksen vide, hvis hun vil sidde som statsminister på vores mandater. Derfor åbner vi nu op for nye parlamentariske værktøjer, som bl.a. indebærer, at der er en grænse for, hvad hun vil kunne gøre med højrefløjen, hvis hun skal beholde taburetten på vores mandater.
  • Hvordan vi vil bruge de muligheder, der ligger i den nye parlamentariske værktøjskasse, kommer selvfølgelig til at afhænge af en konkret politisk overvejelse. Det kan ikke gøres op i en matematisk formel. Men vælgerne ved, hvad Enhedslisten står for og slås for. Det er en et grønnere Danmark, et mere lige og socialt Danmark, et stærkere velfærdssamfund og stærke frihedsrettigheder. Det vil afspejle sig.
  • Jeg har for eksempel meget svært ved at forestille mig, at Enhedslisten vil lade en Socialdemokratisk regering sidde, hvis de laver en skattereform med højrefløjen, som tager fra arbejdsløse og førtidspensionister for at give topskattelettelser, som vi så under Thorning.

Vedtagelse om regeringsspørgsmålet

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer