Tyv tror hver mand stjæler

Sophie Løhde, minister for offentlig innovation, har kastet sig ud i en større politiopgave. Hun vil stoppe det omsiggribende ’opgavetyveri’, der ifølge hende består i, at det offentlige i vidt omfang ’stjæler opgaver’ fra private virksomheder.Der er ikke meget dokumentation for den kriminelle virksomhed. Et bibliotek er grebet i at udlåne værktøj, bageudstyr og lignende, en statslig selvejende institution sælger undervisningsmateriale, det er på det plan. Næppe noget, der sætter dansk erhvervsliv ud af spillet.

Ministeren indrømmer selv, at der ikke er foretaget en juridisk eller faglig vurdering af eksempler. Men det er heller ikke hendes formål at være saglig. Det erklærede formål er, gennem stramning af lovgivning, at begrænse det offentliges muligheder for at drive erhvervsvirksomhed mest muligt. Den smule, der bliver tilbage, underlægges stramme regler, herunder nye regler om prissætning af offentlige ydelser, så det bliver nemmere for private at konkurrere. Det er intet mindre end et generalangreb på det kommunale og regionale selvstyre. Et forsøg på at begrænse og besværliggøre mulighederne for at drive en effektiv offentlig sektor, der udnytter det offentliges fordele: Nemlig bedre udnyttelse af skattekronerne gennem stordrift, udvikling af knowhow og mulighed for investeringer, fordi der ikke skal skaffes profit til private aktionærer.

Finn Sørensen, kommunalordfører siger:

  • Ministerens præmis er, at ’det offentlige har en række konkurrencemæssige fordele, fordi de i modsætning til private virksomheder for eksempel ikke kan gå konkurs, ligesom de ikke altid er underlagt indtjeningskrav’. Tak for den indrømmelse: Det offentlige står for forsyningssikkerhed og billig drift. Konklusionen på den kendsgerning burde selvfølgelig være, at så skal man udvide det offentliges muligheder for at drive erhvervsmæssig virksomhed, ikke indskrænke dem. Men ministeren konkluderer modsat: Hellere konkurser og privat profit på skatteydernes bekostning. Det kan kun skyldes, at hun opfatter sig som repræsentant for det private erhvervsliv og ikke for almenvellet og alle borgere her i landet. Hendes titel bør rettelig ændres til ’Minister for privatisering og udlicitering’.
  • Påstanden om ’opgavetyveri’ er til at grine af. Den kommer fra regeringspartier, der i årevis har arbejdet hårdt på at tvinge kommuner og regioner til at overdrage offentlige opgaver til private virksomheder indenfor ældrepleje, børnepasning og hospitaler samt påtvinge kommunerne faste måltal for udliciteringer. Partier som derudover, gerne i samarbejde med socialdemokraterne, har solgt ud af strategisk vigtig infrastruktur som TDC, Kastrup Lufthavn og Dong, og som nu presser på for yderligere privatisering af havne og energiforsyning.
  • Enhedslisten blev smidt ud af forhandlingerne på første møde. Ministeren har forstået det helt rigtigt. Vi vil med næb og klør bekæmpe hendes forsøg på at svække den offentlige sektors muligheder for effektiv drift og forsyningssikkerhed.
  • Hvis jeg var borgermester eller regionsrådsformand, ville jeg straks kræve en massiv indsats fra KL og DR for at overbevise et flertal i folketinget om, at de skal gøre, hvad de kan for at blokere for det storstilede privatiseringsprojekt, regeringen lægger op til her. Der skal nok handles hurtigt!
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer