Skipper om satspuljeaftale: Tåkrummende pinligt at se dem prale af øget ulighed

Partierne bag satspuljeforliget har i dag indgået årets aftale om fordeling af satspuljemidlerne. Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper synes, at det er pinligt at se partierne bag puljen prale af de gode sociale indsatser, når finansieringen kommer fra nogle af dem, der har allermindst. Finansieringen af satspuljen øger uligheden, og derfor vil Enhedslisten have partierne i rød blok til at opsige forliget før næste folketingsvalg.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, siger:

  • Det er tåkrummende pinligt at se alle partierne stå med store smil og prale af satspuljeaftalen. De glemmer at fortælle, at finansieringen kommer fra syge og arbejdsløse og er med til at øge uligheden i Danmark år efter år. Pengene til voldsramte, anbragte børn og hjemløse kommer fra nogle af de mennesker, der har det allersværest. I år er det over en halv milliard, der tages fra overførselsindkomsterne.
  • Jeg begriber ikke, at de andre partier i oppositionen år efter år vil være med til at øge uligheden i Danmark med satspuljen. De siger, at uligheden skal bekæmpes. Hvis de virkelig mener det, bør de opsige forliget om satspuljen. Kun på den måde kan vi komme i gang med arbejdet med en ny og mere fair finansiering og en mere stabil fremtid for de mange gode projekter.
  • Satspuljen er asocialt finansieret. Det er en uholdbar, ustabil og usikker finansiering for de mange vigtige sociale indsatser, og så oplever vi endda en kedelig tendens, hvor satspuljemidlerne bliver brugt til at kompensere for kommunernes stramme økonomiske budgetter. Pengene går simpelthen i højere grad til ældrepleje, bandepakker, politiuddannelse og psykiatri – altså helt almindelige velfærdsudgifter – og i mindre grad til socialt udsatte, som den oprindelige tanke var.

Enhedslisten vil fremsætte et beslutningsforslag om, at satspuljen afskaffes, og at overførselsindkomsterne i fremtiden følger lønudviklingen.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer