Konfliktløsning – ikke bomber

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl:

Jeg var rystet, da jeg så slavemarkedet i Libyen, hvor mænd blev solgt som arbejdskraft til landbrug eller byggeri og kvinder til prostitution.

Efter Gadaffis fald opstod der et tomrum, hvor hans diktatoriske styre blev fulgt af kaos og anarki. I dag tjener kyniske menneskesmuglere, efter EU’s stop for flygtningestrømme, penge på at sælge mennesker på slavemarkeder. Der er ingen myndighed i landet.

Det bør give anledning til selvkritik hos Europas politikere.

Baggrunden for bombningerne var at forhindre et folkemord i Benghasi. Hurtig stod det klart, at militæralliancen, herunder Danmark, ville gå videre. Det oprindelige mandat fra FN, blev misbrugt af NATO-kommandoen til at gå efter et regimeskifte.

Kun få havde undersøgt, hvad der ville ske ved en militær indblanding. Kun få vidste, om der var kræfter i landet, der kunne tage over efter Gadaffi. De, der vidste noget, blev der ikke lyttet til. Ingen overvejede en ikke-militær løsning.

Vores kapacitet på freds- og konfliktløsning er for svag. Og den nuværende regering vil kun investere i militær. Alle vore naboer bruger hvert år millioner på forskning i freds- og konfliktløsning.

Mange politikere ville stoppe flygtningene til Europa. Ingen undersøgte, hvad der sker med flygtninge, der lades tilbage i bl.a. Libyen. Kun få prøver at sikre dem job eller uddannelse. Ingen gør noget for dem, der nu sælges som slavearbejdere og prostituerede.

FN har kun penge til at sikre 60 pct. af, hvad der skal bruges i flygtningelejrene, fordi donorlandene taler mere end de handler.

Hvis vi skal gøre noget ved rystende forhold, skal vi øge den forbyggende indsats. Vi skal ikke deltage i bombningerne. Vi skal have et permanent institut for freds- og konfliktløsning, der kan hjælpe med at forebygge konflikter. Og vi skal afsætte flere penge til udviklingsbistand og humanitær hjælp til flygtninge i nærområder.

Hvis ikke vi gør det, pådrager vi os et stort ansvar for de uholdbare situationer, der er resultatet af den ensidige fokus på militære ”løsninger”.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer