Finanslov lover ikke godt for kommende aftaler

Efter et kaotisk forløb har regeringen netop præsenteret en finanslovsaftale. Aftalen indeholder en række asociale sænkelser af skatten, der primært kommer de mere velhavende danskere til gode. Og der afsættes ikke tilstrækkeligt til, at velfærden kan følge med det demografiske træk.

Ifølge Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, lover det ikke godt for den skatteaftale som angiveligt skal indgås om få dage.

– Skattefritagelsen af arbejdsgiverbetalt telefon og afskaffelsen af udligningsskatten er skatterabatter, der helt entydigt kommer de mere velhavende danskere til gavn. Det er topskattelettelser ind af bagdøren. Også boligjobordningen har en klar social slagside. Det er lagerarbejderen i Brøndbyvester, der kommer til at betale for, at advokaten på Frederiksberg kan få gjort rent eller købe en barnepige.

– Det fremgår ikke klart af aftalen, hvad der samles afsættes til velfærden. Der er en række fine elementer, men samlet set ser det ud til at blive smalhans i de kommende år.

– Det her lover ikke godt for den skatteaftale, der angiveligt skal aftales de kommende dage. Jeg er alvorligt bekymret for, hvilke løfter Dansk Folkeparti har givet Lars Løkke og Anders Samuelsen. Hvis regeringen kommer igennem med deres skatteforslag, så vil det betyde at vi kommer til at mangle rigtig mange penge til vores hjemmepleje, børnehaver og sygehuse.

– Men efter de seneste dages kaotiske tilstande ved vi jo faktisk slet ikke, om regeringen kan få vedtaget en finanslov. Det er en højst mærkværdig situation. Min opfordring til Dansk Folkeparti er ganske klar: Der er allerede givet skatterabatter nok med denne finanslov. Lad jer ikke true af Anders Samuelsens stålsatte øjne. Lad ikke de ældre danskere bøde for, at I vil have udlændingestramninger. Der er ikke råd til flere skattesænkninger, hvis vi også i årene der kommer skal have råd til, at vores ældre får den hjælp, de fortjener.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer