Udflytningsudspil: En tynd kop te

Henning Hyllested, Enhedslistens ordfører for landdistrikter, kalder det udspil regeringen i dag kommer med om at flytte en række uddannelsespladser til yderområderne for en tynd kop te. Udspillet er en del af udspillet om udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen. Udspillet flytter mellem 500 og 1000 uddannelsespladser. Regeringen vil skære på uddannelsesinstitutionerne i yderområderne med den ene hånd – og  så bagefter drysse lidt uddannelsespladser udover få byer med den anden:

  • Det batter ingenting med så få uddannelsespladser, som bliver spredt på 10 forskellige steder.
  • Og der er ikke tale om hele uddannelsesforløb, men kun dele af nogle uddannelser. De unge mennesker er altså fortsat henvist til at flytte til de større byer for at færdiggøre deres uddannelser.
  • Det sikrer jo netop ikke, at flere unge fra yderområderne får del i uddannelse. Og tendensen med, at de unge ofte bliver boende dér, hvor de har taget deres uddannelse, kommer ikke til at gælde her.
  • Regeringen afsætter 160 mio.kr. til denne manøvre. Det forslår som en skrædder i helvede! Imens kører grønthøsteren på uddannelsesområdet med 2% om året. Alene Erhvervsakademierne skal spare godt 600 mio.kr. de næste 5 år. Professionsbachelor-uddannelserne 1,8 mia.kr. frem til 2021.
  • Hvis regeringen nu oprigtigt havde omsorg for yderområderne, skulle de droppe de besparelser, som udpiner de eksisterende uddannelsesinstitutioner og i stedet forsøge at leve op til deres egne ambitioner. Det gør de ikke med det her udspil. Det er en tynd kop te.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer