2.000 umyndiggjorte borgere skal have stemmeret

Folketinget skal tirsdag d.3. april tage stilling til om 2.000 umyndiggjorte borgere skal have de samme demokratiske rettigheder som alle andre danske statsborgere. Borgerne er i dag frataget retten til at stemme til folketingsvalg. Det stadfæstede Højesteret i januar måned i en kendelse, der fastslår, at bestemmelsen i Grundlovens § 29 står i vejen for at tildele personer, der er umyndiggjorte, valgret til Folketinget. På baggrund af højesteretskendelsen er fire partier, Enhedslisten, Alternativet, de Radikale og SF  gået sammen om et fælles beslutningsforslag om at fjerne umyndiggørelsesbegrebet i værgemålsloven. Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, håber, at både Socialdemokratiet og DF vil støtte forslaget, så de i dag umyndiggjorte borgere kan stemme ved kommende folketingsvalg.

Jakob Sølvhøj udtaler :

• Det er helt uacceptabelt, at vi i et moderne demokrati har borgere, der ikke har stemmeret til folketingsvalg, selv om de er danske statsborgere.  Højesteret har fastslået, at det er umyndiggørelsen, der blokerer for at give de 2.000 borgere stemmeret, når det gælder valg til Folketinget. Derfor må vi løse problemet ved at afskaffe umyndiggørelsesbegrebet i værgemålsloven.
• Der er ingen rimelig begrundelse for at fastholde de nuværende bestemmelser i værgemålsloven, der blokerer for at tildele stemmeret til de i dag umyndiggjorte borgere. I Sverige har man indført en fleksibel ordning, hvor personer under værgemål kan fratages den retlige handleevne i begrænset omfang, så de ikke umyndiggøres. Det kan vi bruge som inspiration til at ændre den danske lovgivning.
• Der har tidligere i Folketinget været bred tilslutning til at sikre de pågældende borgere stemmeret. Det så vi da Folketinget i 2016 besluttede at tildele de umyndiggjorte stemmeret ved kommunal- og regionsvalg. Jeg håber, at der nu er en tilsvarende vilje til at sikre de umyndiggjorte borgere deres fulde demokratiske rettigheder, så de fremover også kan stemme ved folketingsvalg.

 

Baggrund

Link til beslutningsforslag: http://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B71/index.htm

Lovgrundlag

Grundlovens § 29, Stk. 1.

Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Værgemålslovens § 6

Stk.1. I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.

 Stk. 2. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.