Græsrodspris til Jobcentrets Ofre og Dansk-Kurdisk Kvindeforening

Rød Fond har i år for første gang valgt at tildele Græsrodsprisen og 5000 kr. til hele to foreninger.

Hvert år tildeler Enhedslisten via Rød Fond en græsrodsbevægelse, der har gjort en særlig indsats for at gøre verden mere grønt, mere solidarisk, mere organiseret.

I år har fonden gjort noget utraditionelt, nemlig valgt at give græsrodsprisen til hele to grupper, der hver får en pris på 5000 kr.

Kvinder forrest i kampen mod ISIS

Den ene pris går til Dansk-Kurdisk Kvindeforening, der spiller en afgørende rolle i en tid, hvor ISIS og Tyrkiet angriber demokratiske, kurdiske kræfter. Medlem af Rød Fond, Trine Simmel, motiverer beslutningen:

– I Danmark, et land hvor magthaverne fuldstændig ignorer Tyrkiets angreb, er Dansk-Kurdisk Kvindeforening gået forrest for at arrangere solidaritets-demonstrationer. Demonstrationer hvor der har været et velkomment og inkluderende miljø, fastslår hun.

– De kæmper mod ISIS. De kæmper mod fascisme, undertrykkelse og patriarkatet. Og de kæmper for demokrati, ligestilling og frihed. Både i Rojava, Kobane og Erfrin, men også her i Danmark. Derfor fortjener de anerkendelsen af årets Græsrodspris.

Utrættelig kamp mod ulovlig sagsbehandling

Den anden græsrodspris går til Jobcentrets Ofre, der opstod i 2014 som en dagbog over Kim Madsens sygeforløb. Dagbogen fik følgere, og resultatet blev en aktions- og protestgruppe for reformramte medborgere, der bliver udsat for ulovlig sagsbehandling.

Janne Toft-Lind fra Rød Fond forklarer, hvorfor Jobcentrets Ofre skal have en græsrodspris:

– Kim og hans ballademagere tildeles Græsrodsprisen for deres utrættelige kamp imod et brutalt – nærmest torturerende – bureaukratisk system. En kamp, som det Danmark, vi kender, medierne og langt de fleste politikere lukker øjnene for og vender det døve øre til. En kamp mod umenneskelige reformer og ulovlig sagsbehandling af vores medborgere, som er syge eller har et handikap. Og på trods af dårlige odds gør de det igen og igen og igen og igen.

Stort tillykke til prismodtagerne!

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer