— EU, Skat og finans

Enhedslisten lancerer fælles europæisk kampagne mod skattely

Enhedslisten indleder nu en fælles kampagne mod skattely sammen med spanske Podemos, franske La France Insoumise, portugisiske Bloco de Esquerda og det svenske Vänsterparti. Partierne vil både i EU-parlamentet og i de nationale parlamenter fremsætte forslag til en effektiv indsats mod skattely. Lanceringen sker på et fælles pressemøde torsdag d. 3. maj i EU-parlamentet i Bruxelles, og er det første konkrete tiltag i et større samarbejde mellem de store venstrefløjspartier frem mod valget til EU-parlamentet.

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens spidskandidat til EU-parlamentet, siger:

  • Hvert år koster skattely milliarder af kroner for samfundet, som i stedet kunne have betydet flere pædagoger i vores daginstitutioner og en bedre ældrepleje.
  • EU indsats mod skattely er fuldkommen utilstrækkelig. EU’s sortlistning af skattely fritager behændigt EU-skattelylande fra listen, og EU forhindrer os i at udelukke virksomheder, der gemmer penge i skattely fra offentligt udbud.
  • Det er nødvendigt, at vi land for land indfører en reel sortlistning og strammer grebet om de multinationale virksomheder. Og jeg er meget glad for, at den europæiske venstrefløj nu er enig om at arbejde samlet for det.

Det foreslår de europæiske venstrefløjspartier konkret:

  • At villige lande hver især indfører en strammere defineret sortlistning af skattely, som indeholder alle lande og jurisdiktioner, der ikke lever op til de opstillede kriterier – også skattely inden for EU.
  • Mulighed for at udelukke virksomheder, der benytter sig af skattely, fra offentlige udbud.
  • En stramning af reglerne for banker og andre tilsynsførende enheder som medvirker til hvidvaskning af penge og skatteunddragelse. Konkret foreslås en strammere ”due diligence”, hårdere sanktioner for brud på reglerne og fuld offentlig adgang til registre over beneficial owners af virksomheder og fonde. Bl.a. kræves grænsen for hvornår man tæller med som reel ejer (beneficial owner) sænkes fra de nuværende 25% + én aktie til 5% + én aktie.
  • Skrappere regnskabskrav til multinationale selskaber med flere end 250 ansatte og en omsætning på mere end 43 millioner euro, så de i årsrapporterne skal oplyse om omsætning og skattebetaling for hvert enkelt land. På nuværende tidspunkt gælder disse regler alene for multinationale koncerner med virksomhed inden for EU, der har en årlig omsætning på mere end 5,6 mia. kr.
  • Fuld gennemsigtighed om arbejdet i skattely-arbejdsgruppen under det Rådet. Konkret skal alle referater fra denne såkaldte ’code of conduct’-arbejdsgruppe være offentlige, så de enkelte landes positioner fremgår klart.

Det udtaler den europæiske venstrefløj om initiativet

På en pressekonference den 3. maj i Bruxelles, annoncerede Enhedslisten sammen med partierne, Podemos, Bloco, France Insoumise, Vänsterpartiet en række fælles initiativer i kampen mod skattely.

Alle partierne vil i deres respektive nationale parlamenter såvel som EU-Parlamentet bruge alle mulige parlamentariske redskaber som bl.a. beslutningsforslag, lovforslag og mundtlige forespørgsler til at sætte kampen mod skattely på dagsordenen.

Nikolaj Villumsen, medlem af Folketinget for Enhedslisten og partiet spidskandidat til EU-Parlamentsvalget i 2019 udtaler,

  • Det er absurd, at EU’s udbudsregler i dag forbyder det offentlige i at udelukke virksomheder, som opererer i skattely fra offentlige udbud. Ved at forbyde en sådan udelukkelse tager EU side til fordel for de multinationale selskaber og de rige imod befolkningens interesser.

Younous Omarjee, medlem af EU-Parlamentet for franske France Insoumise udtaler,

  • Mens Juncker netop har annonceret et ønske om næsten at fordoble EU-budgettet forsvinder 120 milliarder euro hvert år fra de offentlige budgetter, som konsekvens af skatteunddragelse. Bedrageriet koster hver enkelt EU-borger 240 euro om året. Det er penge, som kunne have finsieret offentlige ydelser, vores pension, vores sygeplejersker og skoler. Vi må arbejde indtil en reel sortliste over skattely er opnået.

Miguel Urban, medlem af EU-Parlamentet for spanke Podemos udtaler,

  • Det bør ikke være tilladt, at advokatkontorer og banker rådgiver om og faciliterer skatteunddragelse. Det burde være klart forbudt. Licensen til at drive bankvirksomhed bør inddrages for de banker, som gentagne gange fremmer skatteunddragelse.

Malin Björk, medlem af EU-Parlamentet for Vänsterpartiet i Sverige udtaler,

  • Whistleblowere skal beskyttes. Vi ønsker gennemsigtighed i forhandlinger i Rådet. Vi skal være i stand til at holde både virksomheder og politiske ledere ansvarlige. Vi er nødt til at vide, om visse EU-medlemslande blokerer for yderligere handlinger.

Marisa Matias, medlem af EU-Parlamentet for Bloco i Portugal og medlem af EU-Parlamentets økonomi- og finansudvalg udtaler,

  • EU-Kommissionen har fremlagt reglerne om land-for-land rapportering, som et stort skridt i retningen af gennemsigtighed i virksomhedernes skattebetaling, Men i virkeligheden efterlader EU cirka 90 procent af de multinationale selskaber uden for reglerne. De høje tærskelværdier kombineret med andre smuthuller er en åben invitation til forlængelse af status quo for skatteunddragelse i EU. En skatteunddragelse, som kan beskrives meget simpelt: For lidt betalt skat, de forkerte steder.

Baggrund:

Enhedslisten opstiller for første gang nogensinde til EU-parlamentet. Det sker samtidig med, at venstrefløjen i Europa har bevæget sig i en langt mere EU-kritisk retning efter EU’s afpresning af den venstreorienterede græske Syriza regering. Dermed har Enhedslisten gode muligheder for at skabe alliancer på den EU-kritiske europæiske venstrefløj.

Allerede få dage efter Enhedslistens årsmøde, hvor Nikolaj Villumsen blev valgt som spidskandidat, kan Enhedslisten sammen med Europas stærkeste venstrefløjskræfter præsentere et samarbejde frem mod EU-parlamentsvalget i maj 2019.

Kampagnen mod skattely er de europæiske venstrefløjspartiers første fælles kampagne, men allerede nu planlægges lignende initiativer for bl.a. at bekæmpe klimakrise, sikre en hjælpende hånd til flygtninge og stoppe social dumping. Partierne ønsker at præsentere solidariske og bæredygtige løsninger på grænseoverskridende problemer frem mod EU-parlamentsvalget.

EU’s Sortliste

  • EU’s sortliste over skattely er baseret på kriterier om gennemsigtighed, fair beskatning og implementering af OECD’s anbefalinger om at sikre sig mod underminering af skattebasen (Base Erosion and Profit Shifting-projektet). Kravet om fair beskatning er dog vagt formuleret, hvorved en selskabsskat på 0 procent ikke i sig selv udgør et brud på dette princip.
  • EU’s sortliste indeholder ikke EU-skattely som Irland, Malta, Luxembourg og Holland. Derudover bliver lande, der lover reformer, fjernet fra sortlisten og placeres i stedet på en ’grå liste’ uden sanktioner.

Skattely og offentligt udbud

  • EU’s udbudsregler forhindrer i dag, at offentlige institutioner kan fravælge virksomheder med tvivlsomme skattearrangementer eller anden involvering i skattely – f.eks. skatterådgivere. De enkelte lande skal udfordre EU’s udbudsregler og presse på for at udvide rummet for at de enkelte lande kan sikre, at der ikke ryger skattekroner i skattely.

Strammere regler for land for land-rapportering for de multinationale selskaber

  • EU har skærpet reglerne om land for land-rapportering i EU’s Regnskabsdirektiv (Direktiv 2013/34/EU). Det betyder, at kravene til, hvilke virksomheder som skal offentliggøre oplysninger om økonomi og betaling af skat, er blevet strammet. Reglerne omfatter multinationale koncerner med virksomhed inden for EU, som har en konsolideret omsætning på DKK 5,6 mia. eller EUR 750 mio. Dermed er 10-15 procent af de multinationale selskaber omfattet. Vi vil gå endnu længere, så det også omfatter multinationale selskaber uden for EU.
Alle nyheder